CAMINO PORTUGUÉS – DAG 18

Start bySão Bento da Porta Alberta til Porriño
Dato1. oktober 2016
Vejr+12 – + 24C tåget /let skyet
Højdemeter op125 m
Højdemeter ned150 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag33 km
Afstand tilbagelagt i alt550 km
I dag er dagen hvor grænsen mellem Portugal og Spanien skal krydses. Det sker over Ponte International, der er en stålbro til brug for tog, biler og gående, over Rio Miñho og den forbinder byerne Valenca og Tui.
Jeg starter tidlig ud efter en utrolig lækker mogensbuffet.
Det er småkoldt her til morgen vel omkring 12C og tåget.
Det går videre ud i det bakkede landskab, hvor jeg har overnattet på nordsiden af Alo San Bento og skal så vandre ned mod Rio Pedreira og Valenca.
Vandringen er for det meste af formiddag ned og ud på et fladt landskab og skal gennem den gamle grænseby Valenca med dens befæstning og smalle gader, der er fuld af turister.
Ude på broen mødes Portugal og Spanien og på den anden side vandres ind i katedralbyen Tui, der ligger på en bakketop med udsigt til Rio Minho.
Jeg vandre ind i Tui ved middagstid og tager en pause for frokost i en restaurant med udsigt over floden.
"La viva es peregrina" stod der sjovt graffiti malet på en lille bygning til en pumpestation.
Frit oversat "Det er livet at være pilgrim".
Det gav nogle overvejelser - og det er jo faktisk rigtigt - livet er en stor vandring både fysisk og psyksisk.
Så der var jo ikke andet end vandre videre ud i morgentågen og senere kom jeg frem til en hoben vejskilte med afstande til alverdens steder. Der manglede bare Rom og Jerusalem.
På dagens vandring mødte jeg igen en brasiliansk familie på 6 medlemmer som var på pilgrimsvandring fra Porto til Santiago. 2 af dem var ældre mennesker som var meget dårlig gående, men de kæmpede sig frem og med passende mellemrum ventede de øvrige 4 på dem. Hvilket sammenhold må det ikke være og hvilken oplevelse for dem alle.
Caminoen går gennem Valenca smalle gader og ned til Ponte International, som der vandres ud på. Et stykke ude er grænsen mellem Portugal og Spanien og det er markeret med en lille inspirerende graffiti.
På den spanske side vandres op i Tui, forbi katedralen, som desværre ikke er åben. Efter en frokost i byen vandre jeg videre, da det er for tidligt for mig at stoppe dagens vandring.
Derimod vandre jeg til Porriño, som ligger op mod en bjergskråning, som er meget arret efter brydning af granit. Vandringen ind i byen er gennem et meget sort industriområde på en meget bred og lige utrolig lang gade.
 
Porriño
 
Porriño er en industriby, der ligger ikke langt fra den store trafikhavn i Vigo.
Byen har ca. 20.000 indbyggere.
Byens industri er baseret på den granit som brydes i bakkerne uden for byen.
Porriño kan dateres tilbage til det 3. århundrede.
 
Hotel Internatonal
 
Hotellet ligger lidt ubekvemt i forhold til Camino Portugués.
Der skal vandres gennem det meste af byen.
Hotellet smykker sig med et flot navn, men er en smule nedslidt dog OK til prisen, der er inkl. morgenmad
40 €

Skriv et svar