KLOSTERLEDEN – dag 3

Start byVadstena retur Vadstena
Dato12. ktober 2020
Vejr+10C – +15C    sol / sol
Højdemeter op50 m
Højdemeter ned50 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag19 km
Afstand tilbagelagt i alt58 km
Efter morgenmad på hotellet i Motala kører jeg til Vadstena for at starte vandringen herfra til Nässja Kyrka og videre til Örberga Kyrka for derfra at vandre retur til Vadstena. Ikke nogen overvældende længde på dagen og dog til 2 kirker. Det er et fantastisk vejr denne dag, det var muligt at vandre i tshirt en del af dagen og med sol næsten fra en skyfri himmel, var der et flot lys over landskabet og søen. Der startes ud fra Vadstena Klosterkirke ud til søen og langs landevejen mod syd ud af byen. Derefter til højre ud på Nässja-halvøen for at vandre til kirken, der ligger på en lille bakke. Kirken der er fra omkring 1200 tallet ligger ikke langt fra en skibssætning af 24 store sten fra oldtiden. Nässja Kyrka er en ret usædvanlig udseende kirke, vis tag er af træ og hvor tårnets øverste del også er af træ. En tidliger var i romansk stil. Kirken ligger med udsigt til Vättern og fra den vandres mod sydøst til byen Örberga, hvor der også er en kirke. Kirkerne har alle en historie tilknytning til Birgitta, da de er besøgt af hende på hendes vandringer mellem Alvastra Kloster og Vadstena Kloster. Vandringen fra Nässja er på en lidet befærdet asfalt vej. Örberga Kyrka er oprindelig opført i romansk stil i 1200 tallet. Desværre er alle kirkerne lukket, så det ikke er muligt at se dem indvendig. Der er henvisning til, at de er lukkede på grund af coronarestriktioner. Min vandring tilbage til Vadstena er mod øst frem til landevejen, som der vandres på over ca. 3 km frem til gangstien ind mod Vadstena tilbage til Klosterkirken. Det er ikke den mest interessante vandring langs landevejen. Der er nogen trafik på den. Dagens vandring afsluttes ved Vadstena Klosterkirke. Kirken besøger jeg om eftermiddagen og sidst på dagen besøger jeg Pilgrimscentrum, der er åben til kl. 16.00. På Pilgrimscentrum bliver jeg orienteret om programmet for Pilgrimsvila, som jeg skal deltage i, i overmorgen. Jeg har booket overnatning på hotel i Vadstena. Hotellet ligger ned til havnen ved Vadstena Slott. Til aften går jeg en tur ned i Vadstena centrum og finder en restaurant for at spise aftensmad. Centrum og den gamle bydel omkring klosteret og havnen er ikke særlig stor. Jeg har booket overnatning i Vadstena på Hotel Slottsgården - der ligger ud til havnen og ved Vadstena Slott.  
Hotel Slottsgården. Lyder meget fornemt. Men i realiteten består komplekset af tidligere lagerbygninger, der er ombygget til store værelser af rigtig pæn kvalitet og pænt indrettet og udstyret. Alle i stueplan med udgang til terrasseområde og grønne arealer. Til komplekset er en ret stor cafe/restaurant, hvor der spises morgenmad og serveres frokost og aftensmad.  
Jeg betaler SEK 1.095 inkl. morgenmad.

Skriv et svar