GEORGIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 8

Start byTbilisi til Tbilisi
Dato9. juni 2019
Vejr+25C   overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Dagen er til oplevelse i Tbilisi, så jeg starter med at vandre til den nærmeste kirke - Sioni Church - hvor der her formiddag allerede er en messe i gang, så kirken er fuldstændig fyldt med kirkegængere, der kommer og går. Jeg vandre over på den østsiden af floden og vandre op til The Holy Trinity Cathedral. Her er også en messe under forrettelse og selv om der er en stor menighed virker katedralens store skib ikke fyldt. Der er plads til 15.000 kirkegængere. På vejen retur besøger jeg den.
Religionen betyder meget for Georgierne og størsteparten af Georgierne er troende og religiøse. Den georgisk ortodokse apostolske kirke har gennem tiderne haft stor indflydelse på levevis og menneske syn. Derfor er det ikke ualmindeligt at møde mange besøgende og søgende i Georgiens mange katedraler og kirker på alle tider af dagen og ud på aftenen.
Da det religiøse betyder meget for befolkningen, er den en god regel, at man tager hensyn hertil, når man besøger helligdommene. Det betyder, at man viser respekt med ikke at fotografere bedende og i forbindelse med messer åbenlyst og provokerende. I mange kirker må der ikke fotograferes og det håndhæves af præster, munke og nonner. Så vis respekt.
Messerne er lange og omstændige og har sin helt særlige liturgi, der bestemt ikke følger den folkekirke lige. Men man kan udmærket følge med, da både Fadervor, trosbekendelsen og nadveren er en vigtig del af kirkehandlingen. Som protestant kan du ikke deltage i nadveren.
Den gamle bydel tiltrækker turisterne, da den har sin charme med gamle smukke huse, huser et univers af små forretninger, cafeer og ikke mindst de mange Sulfur Bath. Tblisi er kendt for sine svovl varme kilder og midt i den gamle  by, kan man besøge disse svovlbade. Det er en helt særlig oplevelse, som man skal unde sig selv. Et ophold i et baderum til 1-2 personer koster under omregnet under 100 kr. for 1 times ophold inkl. badetøj og håndklæder m.v. Vandet er omkring +45C og der er en svag svovllugt. Omgivelserne er rene og pæne og der er en overdådig arkitektur og udsmykning. Et spændende besøg. Går man rundt i og omkring svovlbadene møder man en lille å og et smuk vandfald, som er et åndehul med cafeer og restauranter.
Tbilisis mange restauranter er en stor oplevelse, hvor man kan nye det gode Georgiske køkken, hvor friske lokale råvarer tilberedes til nogle fantastiske retter serveret med en venlig betjening, der hygger om gæsterne. Den gode mad serveres med den berømte georgiske vin.
For ikke blot har landet nogle dejlige grøntsager og frugter, Georgien er faktisk et af verdens ældste vinlande.
Måske ikke særlig kendt af os i Skandinavien, da det meste af vinen eksporteres til Rusland og nabo landene. Det er samtidig billigt at spise i Georgien, selv på de mere eksklusive spisesteder.
OM - Metekhi Saint Virgin Church - Kirken er opført på en klippe over floden Kuna på dens venstre side.
Kirken er opført i 1200 tallet og har en efter georgiske tradition for kirkebyggeri usædvanlig kuppel.
Igennem historien er kirken flere gange blevet angrebet og ødelagt og efterfølgende genopbygget eller renoveret senest i 1900 tallet.
Kong Vakhtang sørgede for kirkens opførelse og der er på pladsen ud mod floden opstillet en statue af kongen til hest. Kong Vakhtang der var grundlæggeren  af Tbilisi.
Kirken har været lukket under Sovjet perioden og under kirken er opført et fængsel. I dette var Stalin i øvrigt fængslet efter det attentat han udført mod en bank.

Skriv et svar