VIA DE LA PLATA II – DAG 2

Start byEl Cubo de la Tierra del Vino til Zamora
Dato7. maj 2015
Vejr+40C sol / skyfri
Højdemeter op110 m
Højdemeter ned310 m
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag35 km
Afstand tilbagelagt i alt615 km
Det blev igen i dag en rigtig, rigtig varm dag. Om +40C var det højeste, ved jeg ikke rigtig. Idiotisk som jeg var, havde jeg hverken taget solarie og for brunet mig inden jeg tog af sted eller taget solbeskyttelsescreme med. Jeg havde faktisk ikke troet, at det blev så varmt og at solen var så hård.
Så i løbet af dagen kom jeg mere og mere til at ligne en kogt hummer i hoved på arme og ben. Og især næsten tog farve.
Starten på dagen vandrede jeg langs en jernbanelinje. Den er nedlagt, men spor og signaler er intakt. Næsten 1½ time langs linjen i stilhed.
Igen i dag en vandring på Mesetaen, som er er blevet mere bevokset og grøn.
Der er igen disse lange lige strækninger der vandres uden de store højdeforskelle. Så det bliver en lidt monoton vandring i denne hede.
Jeg havde 1½ l vand med - og det er for lidt på sådan en dag, så jeg bliver nødt til at rationere vand på den sidste del af vandringen.
Før jeg vandre over Rio Duero i udkanten af Zamora, er jeg vandret lidt ned gennem forstaden og kan i det fjerne se den dominerende katedrag fra 1100 tallet i romansk/gotisk arkitektur.
Ved bredden af Duero er der en udendørs restaurant, hvor jeg kan få en godt måltid - kanin med svampe og koldt vand og hvidvin. Og nu kan jeg mærke, at jeg har fået sol.
Jeg vandre over den nye vejbro ind i byen - måske ikke den bedste løsning - for derved kommer man faktisk ind i bagenden af byen. En omvej end at vandre på den gamle bro.
Jeg har booket hotel ud til caminoen. Jeg kan bare ikke lokaliseret hotellet. Men opfattelse er at det ligger uden for centrum. Går ind på en bar og bestiller noget koldt at drikke og dum som jeg er beder jeg barejeren om at bestille en taxa. Da den kommer og jeg fortæller navnet på hotellet - tager han sig til hovedet og peger 200 m hen mod centrum og peger på det. Det kostede ca. 5€.
I øvrigt var det et ganske godt hotel med en dejlig morgenbuffet - og i øvrigt til en fornuftig pris.
Jeg finder et apotek og får købt faktor + 50 solcreme - for nu gå det altså ikke længere - min hud på armene og i hovedet er ved at have små blærer med væske. Så jeg står i halvvarm/halvkoldt brusebad i nogen tid i håbet om, at det kan medvirke til at jeg bliver nedkølet og at blærerne kan aftage.
Før aftensmaden går jeg op i den gamle bydel for at bese katedralen. Den er efter min menig lidt skuffende. Jeg havde faktisk troet, at den var mere eksklusivt udstyret end tilfældet er, dog er en meget imponerende sølv hovedaltertavle.
Hvad jeg ikke tidligere har set, er en imponerende gobelin med Jesus, der er ved at blive taget ned fra korset.
Mine tidligere medpilgrimme har jeg intet set noget til hele dagen.

Zamora

Zamora er jo en af de her "must see" byer på Via de la Plata, som man skal se. Byen er på 66.000 indbyggere, så helt lille er den jo ikke.
Jeg er ved at sige, som altid opdelt i en gammel velholdt bydel og så den nye, der er vokset uden om middelalderdelen.
Den centrale bygning er katedralen med en ikke særlig stor katedralplads, men hævet op over resten af den oprindelige middelalderby.
Zamora ligger ud til Rio Duero og sædvanligvis kommer man ind til byen via den gamle bro over floden.

Skriv et svar