DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2022 – DAG 2

Start ByEsrum – Hillerød
Dato9. juli 2022
Vejr+16 C – +22 C overskyet / sol
Højdemeter op71 m
Højdemeter ned52 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag17 km
Afstand tilbagelagt i alt42 km

Fra Esrum Kloster vandres der ud over en grøn eng ned til skoven og videre ned til Esrum Sø. Når den nås, vandres på en bred skovvej omkring 6 km langs søen for at ende ved Nødebo. Lørdag morgen er der mange motionister, der enten løber eller cykler her på den brede grussti gennem skoven. I Nødebo vandres langs landevejen på et bredt fortov/cykelsti. Midt i byen vises af til venstre og efter en kort vandring et de igen en skovvej – Nødebostien – der vandres ind på og hvor det omkring 6 km bare er at vandre lige ud. Herefter vandres ind I Hillerød fra nord på Frederiksborgvej. Fra den side vandre man frem til Frederiksborg Slot med et flot syn mod slottet og slotssøen. Fra Esrum og indtil Nødebo, har der ikke været en eneste seværdighed og så glemte jeg helt at besøge Nødebo Kirke, men så dog lige Nødebo Præstegård. Så kom jeg i tanke om Jul i Nøddebo Præstegård. Frederiksborg Slot er jo indbegrebet af et dansk Slot. Det er opført i hollandsk renæssancestil. Det oprindelige Slot blev opført i 1560 og blev efter en voldsom brand i 1859 gennemgribende renoveret. Jeg har set slottet og dets samlinger flere gange, men i dag var min største interesse at besøge og se slotskirken. Den kan beses fra galleriet på 1.st etage, hvorfra man ser ned i kirkerummet. Det er et virkelig flot kirkerum. I galleriet er der ophængt ordensskolde, da kirken også er ordenskapel. Ruten er godt afmærket med den gule muslingeskal på blå baggrund og gule pile.

Skriv et svar