CAMINO PRIMITIVO – DAG 14

Start ByPedrouzo til Santiago de Compostela
Dato6. juni 2014
Vejr+12C – 18C tørt / regn / regn
Højdemeter op330 m
Højdemeter ned360 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag20 km
Afstand tilbagelagt i alt365 km
Så er det uigenkaldelig sidste dag på pilgrimsvandringen ad Camino Primitivo og ind på Camino Francés og ind til og i Santiago.

Niels og jeg er ude allerede kl. 6.00 og den lokale bar er åben lige så tidlig - så vi når at få morgenmad inden vi tager hul paa sidste dags vandring.
Nu har vi bare 20 km tilbage til Santiago og opstemt paa at få dem afsluttet.
De første 3 km er på landevej, da vi går en lidt anden rute end den helt officielle, men det er i orden.
Da vi kommer ind på caminoen, ja så er der allerede mange pilgrimme og vi kan se, hvad vi har i vente.
Vejret fra morgenstunden er tørt og igen 16-18C, men vi kan se at det trækker op til regn inden længe. Så kun omkring 1/3-del af vandringen bliver i tørvejr og resten bliver med poncho på, men det er egentlig både for meget og for lidt - og ind imellem styrtregner det og til andre tider er det sol - og det er varmt. Rigtig møgvejr at vandre i.
I går aftes besluttede jeg inden jeg gik i seng, at jeg ville booke overnatning i Santiago for de 3 nætter jeg skal være her - og det viste sig nok at være en god disposition.
Hvor er der mange pilgrimme på caminoen!!! Jeg har aldrig set så mange. Vi vandre uden om pilgrimme og andre vandre uden om os. Og ham tyskeren ham har vi ikke set noget til. Men han må jo være et sted derude enten foran - hvilket nok er lidet sandsynligt - nok snarre bagved.
Niels og jeg ankom til Katedralpladsen kl. 11.45 og kunne lykønske hindanden med en rigtig god og oplevelsesrig vandring på Camino Primitivo. Trods alt.
Det blev til 365 km i alt for mig på 14 dage fra Villaviciosa til Santiago.
Jeg besluttede denne gang ikke at gå til pilgrimmesse samme dag, da jeg først ville booke mig ind på mit hotel, der ligger ca. 1 km fra katedralpladsen. Få mig et bad og blive gjort i stand.
Derefter gik jeg til Katedralkontoret for at få udstedt mit Compostela. Jeg har ikke på de 3 andre vandringer set så lang en kø eller så mange pilgrimme vente for at få udstedt Compostela. Det tog 2 1/4 times venten at få det.
Som altid møder man sine medpilgrimme omkring Katedralen og der mødte jeg Niels og Kaj, en anden tysker. Vi blev enige om at mødes kl. 20.00 på katedralpladsen og så gå ud at spise sammen.
Kl. 20.00 var vi 9 pilgrimme på pladsen, der alle kendte hinanden mere eller mindre og Reinhard er også kommet og var i ganske godt humør og slog på skulderen og var rigtig livlig.
Det endte med, at vi alle gik ud på en lille restaurant som den en spanske pilgrim kendte noget til og at vi der kunne få et godt måltid og noget godt at drikke. Det fik vi så.
Vi har 7 pilgrimme i alt, der var kommet til Santiago den samme dag og nu syntes vi skulle afslutte vores pilgrimsvanding i godt lag.
Det blev en hyggelig aften og vi gik derefter i hver sin retning til vores respektive overnatningssteder med ønsket om en god hjemrejse og lykke til for fremtiden.

Skriv et svar