DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2022 – DAG 17

Start BySakskøbing til Maribo
Dato12. august 2022
Vejr+20 C – +35 C sol/sol/sol
Højdemeter op22 m
Højdemeter ned14 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt331 km

Der var allerede ved at blive varmt da jeg efter morgenmad vandre ud af Skælskør. Dagens etape ville ikke blive så lang, men den ble varm. Jeg har et lille termometer hæftet på min rygsæk, den vist +35C før middag. Der var næsten ingen skygge at vandre i, da dagens vandring var på asfaltveje. Første stop var ved Hunseby Kirke. Kirken har tilknytning til adels- familien Knuth (Knuthenborg) og familien har både et sidekapel med hensatte kister og en begravelsplads udenfor bag kirken. Indkørslen til Knuthenborg Park vandres der efterfælgende forbi i landsbyen Maglemer. Maribo ligger jo ud til to søer – den lille Nørresø og Søndersø, hvor den sidste er den langt den største og hvor Maribo by i det væsentligste ligger ned til. Maribo er jo en domkirkeby. Domkirken ligger med tårnet vendt mod Søndersø. Inden jeg gik til kirken vandrede jeg ind til Pilgrimshuset. Pilgrimshuset har et herberg og en dejlig cafe, der i dag blev betjent af et par søde og venlige ældre damer. Her fik jeg stempel i mit pilgrimspas. Jeg ankom lidt før kl. 12.00 og blev budt med til middagsbøn i domkirken, der holdes hverdag – enten af præsten eller et medlem af Menigheds rådet. Det er en stille bøn, som afholdes under klokkeringningen. Domkirken er katedralstørrelse og meget lys indvendig og spartansk i sit udtryk. Indrettet med 2 sideskibe og galleri over. Maribo har jo en lang historie tilbage i tiden med klostre, bl.a. med et kloster med Birgitta Søstre – som Birgitta af Vadstena i Sverige lod oprette i Maribo. Det nutidige Birgitta kloster er et nyere kompleks med en klosterkirke. Desværre var der ikke adgang til klosteret eller klosterkirken. På min senere rundvandring i byen, kom jeg forbi den katolske kirke indviet til Skt. Josef. Kirken var åben da jeg besøgte den.

I morgen er det så sidste vandringsdag i denne omgang.

Skriv et svar