ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 3

Start byDilijan til Khor Virap til Chiva
Dato24. september 2017
Vejr+26C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
3. dag på vores pilgrimsfærd starter vi igen med at få et rigtig dejligt morgenmåltid.
Vi skal igen ud på en lang dags rejse fra Dilijan, men i dag rejser vi sydvest på og længere sydpå ned til Ch'iva, der ligger ca. 200 km syd for Yerevan.
Ca. 35 km fra Yerevan ligger byen Etchmiatsin, hvori Den Armenske Apostolske Kirke har sin ældste katedral, indviet til Sankt Etchmiatsin, der er utrolig smukt udsmykket.
Katedralen er oprindelig fra det 4. århundrede og katedralen er beliggende i en meget smuk park, hvor der bl.a. også er et moderne monument for folkemordet på armenerne i 1915.
Da vi besøgte katedralen på en søndag, hvor den helt fuld i anledning af søndagsmessen.
Messen har en væsentlig anden liturgi end både i den protestantiske og den katolske kirke. Menigheden står op, der korsang og brug af meget røgelse. Under brydning af brød og visning af vin er der klokkeringning og larm af noget der ligner skraller.
Efter besøget, drager vi til nabokirken, der er en lokal kirke, hvor der ligeledes holdes søndagsmesse.
Herfra kører vi mod syd til nok den mest kendte og den for armenerne mest berømte klosterborg - Khor Virap - hvor det efter overleveringen er her at Armenien, som det første land i verden fik kristendommen som statsreligion.
Den daværende konge i det 3. århundrede blev her døbt og dermed kristnet af Sankt Etchmiatsin.
Klosterborgen ligger på kanten af Arax Dalen og tæt på grænsefloden til Tyrkiet og med direkte udsyn til Araraet bjerget på over 5.000 m højde.
Komplekset er meget velbevaret og klosterkirken benyttes ligeledes her til messer m.v.
Idag er det ca. 35C varme og vi skal yderligere omkring 100 km sydpå og kører derfor af hovedlandevejen, der bl.a. forbinder Iran og Armenien.
Vi har booket overnatning på et motel i Chiva, hvor der er restaurant. Chiva ligger ud til hovedvejen i den bjergrige region Vayots Dzor.
Hvordan kommer jeg til Armenien?
Du kan rejse til Armenien med fly fra København enten via Moskva eller via Wien.
Hvis du flyver via Moskva er det med Aeroflot, der flyver fra København omkring midnat og du ankommer omkring kl. 3.30. Herfra flyver du med Aeroflot til Yerevan, hvor du er omkring kl. 6.00.
Hvis du flyver via Wien er det med Lufthansa.
Hvordan er prisniveauet i Armenien?
Fra Swartznots Lufthavn er der ca. ½ time med taxa til Yerevan centrum. Prisen er ca. 5.000 DRAM (= 65 DKK)
Yerevan er en meget stor by, lidt større end Storkøbenhavn og den nemmeste måde er at komme rundt er med taxa. Der er 1000vis af taxaer og det er rigtig billigt at køre med dem.
Hotelstandarden er for *** hoteller ganske udmærket og prisen for overnatninger er overkommelig, selv i centrum.
Priser fra omkring 300-400 DKK (25.000-35.000 DRAM) pr nat for et enkeltværelse.
Restaurationspriserne er også overkommelige. En middag inkl. drikkevarer for omkring 100 DKK (7.000 DRAM)
Leje af bil er ligeledes rimelig. Lejes hos Sixt er lejen inkl. fri kilometer og o selvrisiko i 5 dage omkring 175.000 DRAM (2.400 DKK). Benzin koster omkring 40 DRAM pr. l (5,25 DKK)
Valutakursen svinger meget og er ca. 1,32-1,42 DKK pr. 100 DRAM

Skriv et svar