Alle indlæg af ErikHjulmand

DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST 30. JUNI

Start byKolding til Vejen til Lunderskov til Holbæk
Dato30. juni 2024
Vejr+14 C – +18 C småregn/overskyet
Højdemeter op129 m
Højdemeter ned94 m
SværhedsgradLet
Afstand tilbagelagt i dag14 km
Afstand tilbagelagt i alt108 km

Den opmærksomme vil nok undre sig over, at jeg har valgt ikke at vandre fra Kolding til Vejen, som er slutmålet for denne pilgrimsvandring.

Årsagen er to, vejret og at jeg skal være i Slagelse senest kl. 17 i dag.
Vejrudsigten viste voldsomt regn fra morgenstunden i Vejen og mindre hen over resten af dagen. Samtidig ville det være mere sikkert, at jeg kunne nå Slagelse fra Lunderskov end fra Vejen.
Jeg gik til Kolding Banegård langs Slotssøen I regnvejr og rejste med DSB til Vejen.
Vel ankommet i regnvejr i Vejen bemærkede jeg, at pilgrimsruten går forbi Vejen kirke.
Det var lige omkring kl. 9.00 og det viste sig at søndagsgudstjenesten var ved at starte og det med endog 2 dåbshandlinger.
Imens blev det tørvejr glædeligt og forventelig overraskelse.
Dagens vandring var på asfaltvej hele ruten til Lunderskov, de 14 km jeg vandrede.
Jeg kom igennem St. Andst, og her var gudstjenesten denne søndag imidlertid lige sluttet. Så jeg fik beset kirken indefra.
I Lunderskov nåede jeg ved det lokale bageri, at spise en dejlig frisk tilberedt sandwich som frokost inden jeg vandrede til Lunderskov Station. Da jeg vandrede ind på perronen kørte toget Fredericia netop ind på stationen. Efter 30 min ventetid i Fredericia skiftede jeg her til toget mod København. Jeg stod af i Slagelse for derfra ta køre i min bil retur til Holbæk.

DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST 29. JUNI

tart byTaulov til Kolding
Dato29. juni 2024
Vejr+15 C – +24 C overskyet/sol
Højdemeter op80 m
Højdemeter ned111 m
SværhedsgradLet
Afstand tilbagelagt i dag17 km
Afstand tilbagelagt i alt94 km

Da jeg gik til morgenmad på hotellet blev mødt af medlemmer af en østrigsk pensionistforening på udflugt i Danmark, der nærmest ribbenene morgenmadsbuffeten, hurtigere en serveringspersonalet kunne følge med. Der er mange sjove oplevelser på en pilgrimsvandring. Vejret tegnede godt til en god vandringsdag. De første 1,5 km var på hovedlandevejen med beskeden morgentrafik. De næste omkring 8 km vandredes på sognevej til Nr. Bjert, hvor den nykalkede hvide kirke strålede i solskinnet. Herfra begyndte der, at være velhaver villaer og byhuse – med udsigt over fjorden. At de så havde jernbanen i baghaven, tror jeg ikke gør så meget. Fremme ved Kolding Banegård er der udsigt til Koldinghus og Slotssøen, der begge stod klart mod den næsten skyfrie blå himmel. Da jeg gik en tur gennem byens centrum, nåede jeg også frem til Koldings Kirke, der denne lørdag var hus for kirkebryllup. Efter brudepar og bryllupsgæster havde taget afsked med præsten og forlod kirkepladsen, kunne besøge kirken. Ved kordegnens utrættelig hjælp og efter nogen søgen i kirkekontoret fandt han et stempel til mit pilgrimspas. Da han så stemplet fra Middelfarts kirke var han skuffet over det han havde kunnet finde. Men, når ja, der stod SANKT NICOLAI KIRKE, KOLDING. Det er ikke ualmindeligt, at kirker i havnebyer er indviet til Sankt Nikolaus, der er skytshelgen for søfarende og børn. Det var jo ikke en lang dagsvandring, men for samtidig at få en halv hviledag, overnatter jeg I Kolding i øvrigt ud til Slotssøen og med Koldinghus som kulisse.

Jeg har valgt at booke værelser midt i Kolding på et lidt utraditionelt hotel – Kolding Hotel Apartments – der er en samling nyere bygninger beliggende i en mindre park direkte til Slotsøen. Der overnattes i lejligheder. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg 879 DKK

DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST 28. JUNI

Start byRøjle til Taulov
Dato28. juni 2024
Vejr+18 C – +24 C overskyet/blæst
Højdemeter op81 m
Højdemeter ned87 m
SværhedsgradLet
Afstand tilbagelagt i dag19 km
Afstand tilbagelagt i alt77 km

Dejligt med sædvanligt dansk sommervejr med udholdelig temperatur og lidt vind i håret.

Hvad dagen ikke var i går, er den til gengæld i dag, behagelig vandring med vekslende synindtryk og noget at se på og opleve.
Frem til Middelfart var det vandring på lidt landevej og derefter frem til den nye motorvejsbro over Lillebælt på en bred cykelsti, hvor de morgenduelige motionerede.
Efter broen vandres ind af Strandvejen med villaer vendt mod Lillebælt, der på ingen måde står i skyggen af dem, som ligger på vandsiden af Strandvejen nord for Hellerup. Det gør bilerne i øvrigt heller ikke.
Udsigten over bæltet er formidabel med syn til de to broer.
Længere inde mod Middelfart ses forskellen endnu tydeligere mellem opstairs og downstairs ved at husene på landsiden er tæt ud til gaden og beskedne med udsigt til upstairs kæmpevillaer og parklignende haver direkte ned til vandet.
Og endnu tættere på byen er så den nye lystbådehavn med de moderne hvide lystbåde, den ene større end den anden og ejeren kan fra sin lejlighed på 3. sal i nybyggeriet holde øje med den.
Herefter er kontrasten – den gamle bydel med den nyrenoverede middelalder kirke indviet til Sct. Nikolai fra oprindelig 1200 tallet liggende overfor Middelfarts ældste hus fra 1500 tallet.
På kordegnekontoret fik kordegnen sit livs oplevelse ved, at jeg bad om at få mit pilgrimspas stemplet, hvilket han gjorde beredvilligt og ydmygt.
Efter dette lille intermezzo vandrede jeg gennem den lille bygade, hvor den er ved at blive gravet op til det moderne fibernet.
Videre langs stranden til Lillebælt vandrede jeg frem til den gamle Lillebæltsbro og vandrede de 1300 m – den er lang og 44 m over Lillebælt.
Den kostede 30 mio. kr. og det tog 5 år i slutning af 1930erne at opføre den.
Nu er det slut med Fyn og på Jyllandssiden vandres langs den gamle færgevej og videre ind i det meget store erhvervsområde ved Fredericia og Taulov.
Den ene store erhvervsbygning afløser den anden, hvor området er under stadig udbygning.
Jeg fravalgte at vandre de 3 km ud igennem Skærbæk, mod at vandre igennem Taulovs meget store villaområde med villaer fra 60’erne og 70’erne.
Som rigtig luxuspilgrim har jeg ligesom middelalderens velhavende pilgrimme ydmygt valgt at overnatte på et behageligt herberg – Kryb i Ly Kro og Hotel.

For overnatning inkl. morgenbuffet på Kryb i Ly Kro og Hotel betalte jeg 1.097 DKK

DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST 27. JUNI

Start byFjeldsted Skov til Røjle
Dato27. juni 2024
Vejr+25 C – +32 C sol/sol/regn
Højdemeter op59 m
Højdemeter ned43 m
SværhedsgradModerat
Afstand tilbagelagt i dag23 km
Afstand tilbagelagt i alt58 km

I går var det varmt, men i dag er det endnu varmere. Nærmest uudholdeligt. Pilgrimsruten var så uinteressant, at den kan kaldes trist og det gjorde nærmest dagen kedelig grænsende til det sløvende. Også på grund af varmen. Det resultere også i at jeg fik vandret 2 km forkert. Måtte ud at vandre på hovedlandevejen til Middelfart. Og det bare utilgiveligt i den varme. Det positive var dog, at jeg kom forbi en landevejscafe og kunne få både noget at spise og noget at drikke. For der skulle megen væske til i den varme. Imidlertid blev til 22 km på sort, varm og sine steder blød asfalt. Ingen nævneværdige byer og ingen kulturminder. Intet. det største og opsigtsvækkende var udsigten over Båring Bugt og Lillebælt. Det var det hele. Det blev en lang dags vandring på grund af varmen med flere korte pauser for at få drukket tilstrækkeligt og sidde eller stå under skyggende træer. Den sidste ene sølle kilometer var på markvej for at vandre et shortcut til overnatningsstedet Kroghøjgård i Røjle. Røjle ligger på pilgrimsruten, næsten. I må altså nøjes med denne korte og kedelige beskrivelse af dagens vandring.

Jeg overnattede på Kroghøjgård B&B i Røjle. Dejligt stort værelse og inkl. lækkert serveret morgenmad på værelset betalte jeg 815 DKK

DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST 26. JUNI

Start byKorup – Fjeldsted Skov
Dato26. juni 2024
Vejr+18 C – +32 C sol/sol
Højdemeter op64 m
Højdemeter ned58 m
SværhedsgradModerat
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt35 km

HOT HOT HOT vandredag. Hotellet jeg overnattede på viste sig kun at ligge 100 m fra pilgrimsruten. Jeg vandrede lige ind på den i skovtykning på en dejlig behagelig bred grussti. Og sådan fortsatte det de første flere kilometer. Det er faktisk Nationalcykelrute 6, der vandres på stort set hele dagen. Den går mellem København og Esbjerg. Jeg mødte på dagens vandring 2 langturscyklister og nogle få lokale. I øvrigt var der kun sporadisk motionister. Så pilgrimsruten er ikke overrendt. Sjovt nok mødte jeg først i dag en muslingeskal ved et vejkryds i Sletterød 28 km fra Odense. Det må stigruppen kunne gøre bedre. Vandringen var den første halvdel af dagens vandring på behagelige grusstier og på gode skovstier bl.a. langs den idyllisk beliggende Langesø frem til Langesø Skovkapel. Herfra var der vandring på grusveje og lokale asfalterede veje med meget lidt lokal trafik. Ved Paddesø kirke spiste jeg medbragt frokost købt i gårsdagens besøg i Rema 1000 i Korup. Paddesø kirke var åben og i øvrigt en meget smuk restaureret kirke opført i 1881. Den kostede oprindelig kr. 30.000 at opføre. Den blev restaureret i 2004. Dagens vandring er igennem et blødt bakket landskab, så det blev til afvekslende vandring både op og ned og rundt i mange sving, som lokalveje jo ofte har. Det var en varm og til tider godt nok slidsom vandring uden skygge, så der måtte godt med væske til i dag. Godt Rema 1000 kunne med det kunne være behjælpelig. For der var ingen steder i dag “at tanke op og købe frokost”.

Jeg havde booket overnatning på Fjeldsted Skov Hotel og Konference. Hotellet ligger ca. 1 km uden for pilgrimsruten. For overnatning inkl. morgenmad betalte kr. 899.

DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2024 – FYN – VEST HENREJSEDAG

Start byHolbæk – Odense – Korup
Dato25. juni 2024
Vejr+18 C – +26 C sol/sol
Højdemeter op20 m
Højdemeter ned12 m
SværhedsgradLet
Afstand tilbagelagt i dag13 km
Afstand tilbagelagt i alt13 km

Jeg måtte ud at røre benene igen og hvad er mere naturligt at fortsætte det sidste stykke over Fyn fra Odense og mod vest frem til Vejen, hvor der kan vandres videre mod syd på Hærvejen. Fra Holbæk kørte jeg til Slagelse og parkerer min bil for at tage toget til Odense hvor jeg ankom omkring kl. 14.00. Inden jeg steg på toget gik jeg på til St. Mikkels Kirke for at besøge kirken og dermed tage udgangspunktet i pilgrimsvandringen fra kirken. Vejret er jo fantastisk – sol/sol – over +25C. Ingen vind, så det var varmt – men skønt at sommeren er vendt tilbage. Vejret var til at tage en lille omvej, så jeg valgte at tage den alternative rute ud af Odense by – frem til Odense gamle havn, der som så mange andre havnebyer har moderniseret havneområderne med opførelse af bygninger med boliger, undervisningslokaler og kontorer, plads til lystbåde og taget gamle fabrikshaller i brug til nye formål bl. a. til streetfood. Fra havnen vandres ud af bybebyggelsen ved Næsby på gode brede stier igennem skov og langs Stavis Å i ådalen de næste ca. 10 km. En meget smuk og skøn vandring i et afvekslende landskab med små søer, enge og andre vådområder, gennem urørt skov og langt væk fra støjende veje med rigt fugleliv. Idyllisk med lystfiskere, der kan fange aborrer, ørreder og gedder. Tirsdag eftermiddag er der ikke mange vandrere, så jeg havde stierne nærmest for mig selv. I og med, at ruten ligger tæt på åen, er det overvejende en flad vandrevejr. Da jeg startede vandringen først på eftermiddagen har jeg planlagt at overnatte i Korup på Frederik VI’s Hotel, der ligger tæt på pilgrimsvejen. Det var et rigtig godt valg. Rummeligt værelse i nyere tilbygning og et godt køkken med virkelig lækker aftensmenu.

For overnatning på Hotel Frederik VI’s Hotel i Korup betalte jeg inkl. morgenmad 882 DKK.

VIA SANCTI MICHAELIS – 2024 – ETAPE 2 – HJEMREJSE

Start byPenzance – Ivybridge – Holbæk
Dato31. maj 2024
Vejr+15 C – +20 C sol/sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt30 km

På vej hjem skal jeg holder forlænget weekend hos min datter og svigersøn, der bor i Ivybridge om 20 min. kørsel efter Plymouth. Jeg har købt togbillet til rejse fra Penzance til Ivybridge – et par timers togrejse gennem det grønne Cornwall til Ivybridge i Devon med ryggen til Dartmor.

Besøget på St. Michael’s Mount gik jo som forventet – lidt ægerligt – at jeg ikke kunne vandre ud til øen. Øen er landfast, når det er lavvande, men netop den dag jeg havde valt, var faktisk den eneste, hvor der var højvande midt på dagen. Der var mange besøgende bl.a. på grund af det gode vejr og at sommersæsonen er begyndt, så der er mange turister i Cornwall. Det var et interessant besøg og selvfølgelig var højdepunktet mit besøg i kirken. Kirken er ikke særlig stor og med de mange besøgende var det lidt besværligt at opleve det autentiske i kirkerummet. I 1992 blev der opsat en bronzefigur, hvor Ærkeenglen Michael – til hvem kirken er indviet – er opstillet på en søjle på højre side af kirkerummet. Figuren er Ærkeenglen i kamp med Djævlen, hvor englen med den ene hånd byder de døde mod himmelen og hindre Djævlen med at tage de døde mod Helvede. Inden jeg gik mod havnen for at tage en båd retur til fastlandet, fik jeg i administrationens kontor 3 stempler i mit pilgrimspas. Således sluttede mit ophold på St. Michael’s Mount og pilgrimsrejse ved at vandre tilbage til Penzance.

Det har været en spændende pilgrimsrejse med mange elementer heri en noget krævende vandring tværs over Cornwall i et flot landskab med udsigt til hav både mod vest og mod øst.

VIA SANCTI MICHAELIS – 2024 – ETAPE 2 – DAG 2

Start byPenzance – Saint Michael Mount- Penzance
Dato30. maj 2024
Vejr+13 C – +18 C overskyet/sol
Højdemeter op61 m
Højdemeter ned61 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag13 km
Afstand tilbagelagt i alt30 km

I dag var en succesfuld dag, jeg kunne med båd lægge til øen – St. Michael’s Mount. Det er jo ren oprejsning fra der mislykkede forsøg ved Skellig Michael i sydvest Irland I mandags. Forsøget var så også sammen med 4.000 andre gæster, der dagligt mellem april og oktober besøger øen og det gjorde så besøget knap så spændende. For at komme til St. Michael’s Mount fra Penzance, vandres der enten på en cykelsti eller ved lavvande langs havet på den tørre del af stranden på St. Michaels Way små 6 km til Marazion by, hvor der er causeway (dæmningsvej) over til øen, når der er ebbe. Ved højvande med små turbåde til 10 personer sejle i pendulfart mellem ø og fastland med besøgende. I dag er den eneste dag i maj, hvor der er højvande kl. 12 som var det tidspunkt jeg fik tildelt ved køb af adgang til øen. Øen er i en aftale fra 1954 overdraget til National Trust (pendant til Real Danica) der ejer historiske bygninger og jorder i Storbritannien, fra den daværende ejer mod, at slægten i 999 år måtte bo på slottet/borgen/fæstningen og udnytte indtægter fra turistbutikker og caféer. Udover disse, er der selvfølgelig det gamle slot/ borgfæstning og diverse boliger samt erhvervsbygninger på øen, hvor de første bygninger (kloster) blev opført omkring 1080. Det jeg selvsagt er mest interesseret i, er kirken, der er en integreret del af slotsbygningerne. Oprindelig har der været et kloster på øen frem til Henry VIII – som jeg tidligere har omtalt, fra omkring 1536 til 1548 rev klosterne ned, og lod klostervæsenet opløse, da han brød med den Romersk Katolske Kirke og dannede den Anglikanske Kirke. Men kirken består intakt og er indviet til Ærkeenglen Michael Og Alle Engle. Kirken er ikke særligt rummelig, men der forrettes stadig gudstjenester i den. I 1992 blev der i kirken opsat en bronze figur af Ærkeenglen Michael, hvor denne med spyd i den ene hånd holder djævelen væk fra at tage de døde i Helvede og med den anden byder de udvalgte døde til Himmelen. Det er en meget traditionel religiøs figurgørelse af Ærkeenglen Michael. Ærkeenglen er Himmelens beskytter og samtidig “overhoved” for Guds hær. Efter besøget i kirken gik jeg en rundtur i slottet sammen med alle de øvrige besøgende for at se de udstillede effekter, billeder, møbler m.v. Inden afrejse fra øen fik jeg ikke mindre end 3 stempler i mit pilgrimspas af en elskværdig medarbejder i øens administrationskontor. Med turbåden retur til fastlandet kunne nu ses, at de gik mod ebbe og stranden nu var blevet meget bredere end tidligere. I Marazion by er ikke særlig stor og synes nærmest at være færgested for bådrejse til St Michels’s Mount. Der er nogle cafeer og restaurationer, som ligger op til den lokale kirke, så inden jeg begav mig retur mod Penzance besøgte den lokale kirke. Det blev i det rolig og dejlig vandring tilbage til Penzance i skønt eftermiddagsvejr med sol fra en næsten skyfri himmel en vandretur på stranden iført kortærmet T-shirt .

VIA SANCTI MICHAELIS – 2024 – ETAPE 2 – REJSEDAG – DAG 1

Start byBristol – Penzance
Dato29. maj 2024
Vejr+13 C – +18 C overskyet/sol
Højdemeter op226 m
Højdemeter ned235 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag17 km
Afstand tilbagelagt i alt17 km

Dagens program er: 5 times togrejse mellem Bristol og St. Ives, herefter vandring tværs over Cornwall fra St. Ives til Penzance. For at kunne nå det, krævede det at jeg stod op kl. 4:45. Jeg havde booket tog kl. 5:40 fra Bristol Temple Meats med ankomst i St. Ives på vestkysten af Cornwall kl. 10:30. Togrejsen er igennem et meget vekslende landskab, langs Kanalkysten og siden igennem et bakket meget grønt landskab og sidt igen langs kysten. I St. Erht skiftede jeg til toget, der kun kører mellem St. Erth og St. Ives og retur. Toget var fyldt med familier med børn og hunde, nærmest som i myldretiden med S-tog i København. Det lykkedes mig først at få spist morgenmad i St. Ives, da butikker på Bristol Temple Meads Station ikke var åbne og ingen trolly kørte igennem togvognene på hele rejsen. St. Ives er en udpræget ferieby med et par store sandstrande, der tiltrækker feriegæster. Efter at have besøgt den lokale kirke i St. Ives, begav jeg mig ud på vandringen af St. Michaels Way mod Penzance – altså fra kyst (vest) til kyst (øst). Der startes lige med at vandre næsten 200 m op fra Cabis Beach til The Knill Mounment og derfra vandres på stier, hvor vegetation er tæt og høj og derefter direkte ud over den ene mark efter den anden til Trencrom Hill og Holy Well, der er i kote 210 m. Herefter vandres der samme antal højdemeter ned til Red River for på markstier og skovstier at vandre frem til Ludgvan med en middelalderkirke indviet til St. Paul. Kirken var åben og her var der stempel til pilgrimspasset. Ved Trencrom Hill er det muligt at se ud over havet mod vest og mod øst. Mod øst er der også første gang udsigt til øen med St. Michaels Mount. Man kikke tværs over England, hvor der er kortest fra kyst til kyst. Vandringen tværs over er godt nok krævende, mest fordi der skal kravles over “stile” en form for trappe over levende hegn eller fast hegn/tråd, utrolig mange gange. 90 % af dagens vandring var i dejlige og smukke omgivelser på stier, markveje og skovstier. Det er skønt, især når pilgrimsvejen er skiltet med muslingeskallen fra ende til anden. Afslutningen på vandringen er frem til havnebyen på østsiden – Penzance. De mange højdemeter og det meget rejseri de sidste dage og de mange dejlige indtryk har gjort mig “godt brugt”.

Jeg har valgt at overnatte i Penzance og har valgt at booke 2 overnatningen i Bay Lodge, der ligger ca. 10 min. gang fra stationen. Bay Lodge er et mindre B&B hvor værterne er Clare og Kevin – utrolig venlige værter. Jeg betalte inkl. morgenmad £ 128.

VIA SANCTI MICHAELIS – 2024 – ETAPE 1 – REJSEDAG

Start byKells – Bristol
Dato28. maj 2024
Vejr+11 C – +15 C overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km

Jeg skal i dag med Ryanair fra Dublin kl. 17:30 for at flyve til Bristol. Men inden jeg tjekker ind i Dublin Airport, skal jeg starte med morgenmad inden jeg kører fra Kells. I går morges mødte jeg ved morgenmaden et amerikansk ægtepart fra Florida. De er ivrige vandrere og havde de sidste dage med udgangspunkt fra Kells vandre over 100 km. Så vi fik en hyggelig snak om vandring og pilgrimsvandring. Efter morgenmaden begav jeg mig retur mod Dublin. Jeg kørte igen på Ring of Kerry de første over 100 km er det på N70, der snor sig gennem Kerry County. Der køres derefter ind på M7, der er motorvej fra syd til Dublin. Omkring Dublin er trafikken meget tæt og vel ankommet skal jeg aflevere den bil jeg har lejet. Efter at have afleveret bilen bliver jeg kørt til lufthavnen for at tjekke ind med Ryanair til Bristol. Jeg ankommer til Bristol Airport kl. 18:35 og kørte med taxa ind til Bristol Temple Meads, hvor jeg har booket overnatning på hotel kun 5 min gang fra Bristol Station.

Jeg har booket overnatning på hotel Ibis Bristol Temple Meads. For overnatning betalte jeg £ 94.