På vej hjem skal jeg holder forlænget weekend hos min datter og svigersøn, der bor i Ivybridge om 20 min. kørsel efter Plymouth. Jeg har købt togbillet til rejse fra Penzance til Ivybridge – et par timers togrejse gennem det grønne Cornwall til Ivybridge i Devon med ryggen til Dartmor.

Besøget på St. Michael’s Mount gik jo som forventet – lidt ægerligt – at jeg ikke kunne vandre ud til øen. Øen er landfast, når det er lavvande, men netop den dag jeg havde valt, var faktisk den eneste, hvor der var højvande midt på dagen. Der var mange besøgende bl.a. på grund af det gode vejr og at sommersæsonen er begyndt, så der er mange turister i Cornwall. Det var et interessant besøg og selvfølgelig var højdepunktet mit besøg i kirken. Kirken er ikke særlig stor og med de mange besøgende var det lidt besværligt at opleve det autentiske i kirkerummet. I 1992 blev der opsat en bronzefigur, hvor Ærkeenglen Michael – til hvem kirken er indviet – er opstillet på en søjle på højre side af kirkerummet. Figuren er Ærkeenglen i kamp med Djævlen, hvor englen med den ene hånd byder de døde mod himmelen og hindre Djævlen med at tage de døde mod Helvede. Inden jeg gik mod havnen for at tage en båd retur til fastlandet, fik jeg i administrationens kontor 3 stempler i mit pilgrimspas. Således sluttede mit ophold på St. Michael’s Mount og pilgrimsrejse ved at vandre tilbage til Penzance.

Det har været en spændende pilgrimsrejse med mange elementer heri en noget krævende vandring tværs over Cornwall i et flot landskab med udsigt til hav både mod vest og mod øst.

I dag var en succesfuld dag, jeg kunne med båd lægge til øen – St. Michael’s Mount. Det er jo ren oprejsning fra der mislykkede forsøg ved Skellig Michael i sydvest Irland I mandags. Forsøget var så også sammen med 4.000 andre gæster, der dagligt mellem april og oktober besøger øen og det gjorde så besøget knap så spændende. For at komme til St. Michael’s Mount fra Penzance, vandres der enten på en cykelsti eller ved lavvande langs havet på den tørre del af stranden på St. Michaels Way små 6 km til Marazion by, hvor der er causeway (dæmningsvej) over til øen, når der er ebbe. Ved højvande med små turbåde til 10 personer sejle i pendulfart mellem ø og fastland med besøgende. I dag er den eneste dag i maj, hvor der er højvande kl. 12 som var det tidspunkt jeg fik tildelt ved køb af adgang til øen. Øen er i en aftale fra 1954 overdraget til National Trust (pendant til Real Danica) der ejer historiske bygninger og jorder i Storbritannien, fra den daværende ejer mod, at slægten i 999 år måtte bo på slottet/borgen/fæstningen og udnytte indtægter fra turistbutikker og caféer. Udover disse, er der selvfølgelig det gamle slot/ borgfæstning og diverse boliger samt erhvervsbygninger på øen, hvor de første bygninger (kloster) blev opført omkring 1080. Det jeg selvsagt er mest interesseret i, er kirken, der er en integreret del af slotsbygningerne. Oprindelig har der været et kloster på øen frem til Henry VIII – som jeg tidligere har omtalt, fra omkring 1536 til 1548 rev klosterne ned, og lod klostervæsenet opløse, da han brød med den Romersk Katolske Kirke og dannede den Anglikanske Kirke. Men kirken består intakt og er indviet til Ærkeenglen Michael Og Alle Engle. Kirken er ikke særligt rummelig, men der forrettes stadig gudstjenester i den. I 1992 blev der i kirken opsat en bronze figur af Ærkeenglen Michael, hvor denne med spyd i den ene hånd holder djævelen væk fra at tage de døde i Helvede og med den anden byder de udvalgte døde til Himmelen. Det er en meget traditionel religiøs figurgørelse af Ærkeenglen Michael. Ærkeenglen er Himmelens beskytter og samtidig “overhoved” for Guds hær. Efter besøget i kirken gik jeg en rundtur i slottet sammen med alle de øvrige besøgende for at se de udstillede effekter, billeder, møbler m.v. Inden afrejse fra øen fik jeg ikke mindre end 3 stempler i mit pilgrimspas af en elskværdig medarbejder i øens administrationskontor. Med turbåden retur til fastlandet kunne nu ses, at de gik mod ebbe og stranden nu var blevet meget bredere end tidligere. I Marazion by er ikke særlig stor og synes nærmest at være færgested for bådrejse til St Michels’s Mount. Der er nogle cafeer og restaurationer, som ligger op til den lokale kirke, så inden jeg begav mig retur mod Penzance besøgte den lokale kirke. Det blev i det rolig og dejlig vandring tilbage til Penzance i skønt eftermiddagsvejr med sol fra en næsten skyfri himmel en vandretur på stranden iført kortærmet T-shirt .

Dagens program er: 5 times togrejse mellem Bristol og St. Ives, herefter vandring tværs over Cornwall fra St. Ives til Penzance. For at kunne nå det, krævede det at jeg stod op kl. 4:45. Jeg havde booket tog kl. 5:40 fra Bristol Temple Meats med ankomst i St. Ives på vestkysten af Cornwall kl. 10:30. Togrejsen er igennem et meget vekslende landskab, langs Kanalkysten og siden igennem et bakket meget grønt landskab og sidt igen langs kysten. I St. Erht skiftede jeg til toget, der kun kører mellem St. Erth og St. Ives og retur. Toget var fyldt med familier med børn og hunde, nærmest som i myldretiden med S-tog i København. Det lykkedes mig først at få spist morgenmad i St. Ives, da butikker på Bristol Temple Meads Station ikke var åbne og ingen trolly kørte igennem togvognene på hele rejsen. St. Ives er en udpræget ferieby med et par store sandstrande, der tiltrækker feriegæster. Efter at have besøgt den lokale kirke i St. Ives, begav jeg mig ud på vandringen af St. Michaels Way mod Penzance – altså fra kyst (vest) til kyst (øst). Der startes lige med at vandre næsten 200 m op fra Cabis Beach til The Knill Mounment og derfra vandres på stier, hvor vegetation er tæt og høj og derefter direkte ud over den ene mark efter den anden til Trencrom Hill og Holy Well, der er i kote 210 m. Herefter vandres der samme antal højdemeter ned til Red River for på markstier og skovstier at vandre frem til Ludgvan med en middelalderkirke indviet til St. Paul. Kirken var åben og her var der stempel til pilgrimspasset. Ved Trencrom Hill er det muligt at se ud over havet mod vest og mod øst. Mod øst er der også første gang udsigt til øen med St. Michaels Mount. Man kikke tværs over England, hvor der er kortest fra kyst til kyst. Vandringen tværs over er godt nok krævende, mest fordi der skal kravles over “stile” en form for trappe over levende hegn eller fast hegn/tråd, utrolig mange gange. 90 % af dagens vandring var i dejlige og smukke omgivelser på stier, markveje og skovstier. Det er skønt, især når pilgrimsvejen er skiltet med muslingeskallen fra ende til anden. Afslutningen på vandringen er frem til havnebyen på østsiden – Penzance. De mange højdemeter og det meget rejseri de sidste dage og de mange dejlige indtryk har gjort mig “godt brugt”.

Jeg har valgt at overnatte i Penzance og har valgt at booke 2 overnatningen i Bay Lodge, der ligger ca. 10 min. gang fra stationen. Bay Lodge er et mindre B&B hvor værterne er Clare og Kevin – utrolig venlige værter. Jeg betalte inkl. morgenmad £ 128.

Jeg skal i dag med Ryanair fra Dublin kl. 17:30 for at flyve til Bristol. Men inden jeg tjekker ind i Dublin Airport, skal jeg starte med morgenmad inden jeg kører fra Kells. I går morges mødte jeg ved morgenmaden et amerikansk ægtepart fra Florida. De er ivrige vandrere og havde de sidste dage med udgangspunkt fra Kells vandre over 100 km. Så vi fik en hyggelig snak om vandring og pilgrimsvandring. Efter morgenmaden begav jeg mig retur mod Dublin. Jeg kørte igen på Ring of Kerry de første over 100 km er det på N70, der snor sig gennem Kerry County. Der køres derefter ind på M7, der er motorvej fra syd til Dublin. Omkring Dublin er trafikken meget tæt og vel ankommet skal jeg aflevere den bil jeg har lejet. Efter at have afleveret bilen bliver jeg kørt til lufthavnen for at tjekke ind med Ryanair til Bristol. Jeg ankommer til Bristol Airport kl. 18:35 og kørte med taxa ind til Bristol Temple Meads, hvor jeg har booket overnatning på hotel kun 5 min gang fra Bristol Station.

Jeg har booket overnatning på hotel Ibis Bristol Temple Meads. For overnatning betalte jeg £ 94.