MILITARY HIGHWAY – VANDREDAG 6

Start byNagvarevi til Gudauri
Dato11. september 2019
Vejr+12C  – +16C tørt
Højdemeter op878 m
Højdemeter ned16 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt136 km
Det er dagen jeg har vente på med stor spænding og glæde. At vandre op til Gudauri i over 2100 m højede og over kort afstand og så gennem befærdede hårnålesving. men først skal jeg vandre gennem Kveseta og Kvemo Mleta og besøge en lille smukt udsmykket kirke. Vandre over broen og forlade Aragvi floden for at vandre op i Det Høje Kaukasus, der venter deroppe ved Gudauri. Jeg skal gennem Gudauri forbi en række yderligere hårnålesving, hvor der er en fatastisk udsigt. Gudauri er et stort vintersportsresort med mange pister og ski lifte. Men lige nu er det bare grønt lidt småtåget og lidt småkoldt. Vågner efter en god nats søvn og for serveret et godt sædvanligt morgenmåltid, der lægger en kl. 9.00. Vejret er lidt koldt,  men det er nu blevet tørt og kun med lidt tåge.  Dejligt at slippe for den røde regnfrakke. Vejret bliver mere lyst og mod middag er en trøje nok. Lang smal lige vej lidt op til Kvemo Mleta, hvor der inden overgangen over floden Aragvi ligger en lille smuk kirke, hvor man kan have en pause inden man grør sig physisk og fysisk klar til den store opstigning.
Mens jeg står i kirken - for man kan ikke sidde ned, der er ingen bænke - tænker jeg på at kirken er indviet til Saint George - helgenen der redde en princesse fra en farlig Drage -  er den udfordring jeg nu står overfor, jeg skal kæmpe en kamp, som er af- gørende for om jeg kommer videre. På den anden side af Mleta Bridge, er en plads, som be nyttes af de store lastbiler til at parkere på. Der er en lille kiosk som frekventeres af lastbilchauf førerne. den dag er de fleste af lastbilerne fra Azerbaijan og Armenien. Jeg starter nu på at gå langs bjergvæggen, som  fører op via en række hårnålesving med en stigningsprocent på gennem snitlig 8.
Det første stykke vej på 1,2 km er rimelig fladt, de næste 1,2 km går ca. 130 m op til kote 1547m, fra hårnålesvinget til det næste er ca 1 km og i alt er der ca. 4,8 km med i alt 4 hårnålesving, der når op til kote 1764 m. Og derfra er der yderligere 6,2 km, hvor det går yderligere 250 højdemeter op mod Gudauri til kote 2115 m. På 12 km vandres der ca. 800 m op. Da der andres på asfalt vej er det faktisk ikke så krævende som man kunne tro selv med en rygsæk på. det er også godt vandre vejr, og trafikken er faktisk ikke så slem på dette stykke.
Stigningen på vejen og det at der er hårnålesving gør, at hastigheden både op og ned ikke er så høj. Lastbilerne skal ned i gear både op og ned. Op er farten for en fuld lastet 18 m trække med trailer max 50 km og ned noget nær det samme med motorbremse.
Selvfølgelig er hastigheden noget større for personbiler, når der ikke er lastvogne.
Gudauri ligger imellem kote 2100 og kote 2200 m og er et populært skiresort for russere. Det ligger ca. 2 timer med bil syd for den russiske grænse, ca. 2 timer i bil fra Tbilisi Airport og ca. 4 timer fra Kutaisi Airport. Området ligger over trægrænsen og ligger ligeledes i et lavinefrit område. Der er 64 km pister med 15 skilifte. Den højeste beliggende piste er i kote 3.200 m og de er op til flere kilometer lange. Der er et stort antal hoteller af størrelse og kvalitet. Der er flere B&B af høj kvalitet. Det centrale Gudauri har alle faciliteter, herunder politistation, mange restauranter og cafeer, banker m.v. I Gudauri bor der kun 56 indbyggere.
Russisk inspireret hotel i moderne omgivelser beliggende i kote 2.115 m i skiresortet Gudauri. Det er et mo dernet hotel med værelser af forskellig størrelse. Jeg har booket et 1 værelses rum.  Det er et ganske nydeligt værelse med pænt badeværelse - og så er der dejligt varmt. Jeg ankommer rimeligt tidligt og før bad får jeg vasket tøj. På hotel- let er der alene morgenmad. Overfor hotellet er et mindre supermarked og det eneste der ikke kan købes, er brød. Så jeg får købt en dåse stor tune, pølse og ost. Det bliver så min aftensmad. Heldigvis har jeg booket med morgenmad. 70 GEL inkl. morgenmad og varme på værelset.


Skriv et svar