VIA DE LA PLATA I- DAG 5

Start byMonesterio til Fuente de Cantos
Dato6. oktober 2014
Vejr+12 – + 15C – tåge / småkoldt / sol
Højdemeter op160 m
Højdemeter ned330 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag21 km
Afstand tilbagelagt i alt133 km
Jeg havde en ret dårlig nat, ikke på grund af overnatningsstedet. Jeg havde bare ondt igen alle steder. Enten er det af at gå for meget eller også ligge for meget.
Overnatningsstedet var som taget ud af en dårlig amerikansk gangster film med et nedslidt 50'er hotel i provinsen. OK til de 20 Euros jeg måtte give til bestyreren, der stak pengene i lommen (??).
Igen ud at få morgenmad i nærmest bar i mørke og så ellers ud gennem denne lange by. Gik flere kilometer langs et vandløb og derefter på grusvej med stengærder langs siderne. Terrænet var i dag bakket men bestemt ikke ubekvemt. Det var derimod den tykke kolde tåge, som herskede her i landskabet.
Igen ud i Dehesaen, som nu er blevet mere sparsom bevokset og uden græs nok til at dyr kan græsse derude.
Så nogle små smukke violette blomster, nærmest som krokus. Virkelig skønt at se på.
Hvor jeg skulle krydse et vandløb, kom en hyrde med sin hund og vel omkring 500 får, som han ville have over vandløbet.
Det var lidt af en forestilling mellem hyrde, hund og får, men til sidst fik han fårene over.
Samtidig skulle 2 tyske cyklende pilgrimme og 2 tyske vandrende pilgrimme også over, så der var godt med trafik.
Det er de første pilgrimme jeg nu har set i flere dage.
Jeg overnatter i dag i et Casa Rual midt i Fuente de Cantos som er dagens slutmål.
En underlig sjov by med en masse smalle gader og gyder som ligger i et virvar, så det næsten er nødvendigt med et nogle snor for at finde hjem igen,
Overnatningsstedet er et Casa Rual i 2 etager med stor terrasse, swimmingpool og en skøn have med springvand. Rigtig sydspansk stil.

Fuente de Cantos
 
Byen ligger på en bakkeside. Putter sig i bakken. Har små gader, gyder og stræder. Man kan meget nemt fare vild i virvaret. Men har sin egen charme. Byen har ca. 5.000 indbyggere, så lille er den ikke.
Byen er kendt for en person. Zubarán. Hvem er så Zubarán? Jo, han er Spaniens mest kendte maler fra barokken. Har malet mange religiøse billeder og blev udnævnt til hofmaler i 1600 tallet.

Skriv et svar