CAMINO FRANCES – DAG 11

Start ByPalas de Rei til Melide
Dato22. maj 2021
Vejr+8C – +17C småregn /overskyet
Højdemeter op143 m
Højdemeter ned248 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag14 km
Afstand tilbagelagt i alt271 km
Det er en kort vandringsdag. En af de korteste dage på denne pilgrimsvandring.
Jeg har rigtig god tid til at indtage et godt morgenmåltid på hotellet inden jeg vandrede ud ved 8.30 tiden.
Der var flere andre pilgrimme som også vandrede ud sent, men efterhånden blev vi spredt. I dag var, det kun småbakker og det var fortrinsvis på stier gennem de nu flere og flere eucalyptus plantager. Eucalyptus blev indført i Spanien i slutningen af forrige århundrede fordi det er er godt brugstræ. Der er en fin lugt at gå igennem plantagerne.
Den lille aflange bygninger er en opbevaringsbygning til majs, så skadedyr ikke kan komme ind.
Jeg vandrede ind lidt over middagstid i Melide. Melide er en mellemstor by, der nok er mest kendt for restauranternes Pulpo retter - stegte blæksprutte arme med krydderblanding med paprika.
Jeg havde booket overnatning på et typisk provinshotel midt i byen.
Hotellet var ejet af en ældre dame, der talte flot engelsk. Hun havde i mange år været hotelbestyrer i England og udlært i branchen i UK.
Jeg fik serveret et dejligt varmt frokostmåltid inden jeg fik nøglen til mit værelse.
Efter at have vasket tøj og vasket mig selv gik jeg en tur ud i byen.
Jeg har tidligere overnattet i Melide og det er ikke så spændende en by at vandre rundt i.
Jeg besøgte den lokale kirke - Iglexa de San Pedro Melide fra 1400 tallet.
Resten af dagen blev ren afslapning.
Jeg havde booket overnatning inkl. morgenmad på Hotel Restaurante Xaneiro og betalt €45.

Skriv et svar