SAINT JAMES WAY – DAG 1

Start BySouthampton – Winchester
Dato17. juni 2023
Vejr+18C – +29C sol/diset
Højdemeter op83 m
Højdemeter ned0 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag29 km
Afstand tilbagelagt i alt32 km

Det blev en grøn dag! Af de 29 km var 20 km overvejende langs bredden af River Itchen. Meget af vandrestien var overgroet med brændenælder, skarntyde i blomst, skræpper, brombær o. lign. Jeg fortrød, at jeg have taget korte bukser, korte vandresokker og kortærmet T-shirt. Absolut ikke nogen god kombination. I øvrigt fik jeg ikke taget mig sammen til skifte beklædning mens jeg var på dagens vandring. Til sidst mærkede jeg ikke, når jeg blev brændt af brændenælder på underben og arme. Og fik små skrammer på de bare arme og ben. Godt jeg har 2 vandrestave som kan hjælpe gennem de mandshøje græs og skræpper. Stien var mange steder så smal, at 2 personer ikke kunne gå omkring hverandre. Trods bevoksninger var der mange ude at lufte hunde, andre tog bad i den lavvandede flod, der i øvrigt var med klart vand og fast bund. Mange vandrede kom overvejende imod mig og nogen cyklede og hoppede vandet eller solbadede på bredden, hvor det var muligt. Det var nærmest en folkeudflugt. Vejret var også fantastisk – smådiset med sol ned gennem den megen øvrige bevoksning og træer. +29 C på mit termometer på rygsækken. Ved middagstid fandt jeg en sjov lille cafe ved et lyskryds, hvor jeg bestilte en sandwich med svampe og salat og dertil en urtesmoothie med citrus og is. Rigtig let vegansk frokost. Kort før Winchester kommer man vandrende til St. Cross Church, Hospital and Abbey. Et stort flot kompleks og anlæg med en smuk og højloftet klosterkirke, vagttårn og sidebygninger hvor der i dag boer 25 brødre. Dagen sluttede jeg med at få stempel i mit pilgrimspas i Winchester Cathedral. Jeg overnatter i det gamle centrum tæt på katedralen i – The Wykeham Arms Inn – med værelser i en mere end 200 år gammel bygning på den anden side af gaden. Den har en fantastik restaurant, hvor jeg valgte og bestilte fersk makrel med en særlig syrlig dressing og is med marinerede agurker og porrer Som hovedret grøn salt med gedeost. Så det var en rigtig grøn dag. Som nævnt overnattede på The Wykehan Arms Inn og for overnatning inkl. lækker morgenmad betalte jeg £ 152

Skriv et svar