Mit navn er Erik Hjulmand, jeg er +79 år, og jeg er fra Danmark. Så tænker du måske, hvorfor er jeg blevet pilgrim? Det er en interessant historie! Den kan du læse mere om under Pilgrimsemner.

Jeg er uddannet som statsautoriseret ejendomsmægler og valuar og Administrator AD, samt uddannet i et pengeinstitut. og har arbejdet hos Skanska AB.
Jeg har altid beskæftiget mig med ejendomme, først som ejendomsmægler og senere som ejendomsadministrator, ejendomsøkonom og senest som ejendomsrådgiver.
I mine yngre år spillede jeg meget golf – og ellers aldrig dyrket anden sport eller motion.

De senest 14 år har jeg gjort en del af min livsstil til at være pilgrim, når jeg årligt har taget på 2 eller 3 lange pilgrimsvandringer på de gamle kulturveje i Europa og med en afstikker til Israel med en vandring fra Nazareth rundt om Galilee Sea og retur til Nazareth og på pilgrimsruten The Military Highway i Georgien i Caucasus og fra London til Walsingham i England.
Jeg har indtil nu her efteråret 2025 været på ca. 55 pilgrimsvandringer og 10 pilgrimsrejser.
Interesserer mig for spansk middelalder historier, med fokus på pilgrimsvandringer og for arkitektur især af kirker og katedraler.
Har de seneste 13 år vandret mere end 13.750 km i Spanien, men også i England, Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Schweiz, Italien, Portugal, Irland, Israel og Georgien og taget på pilgrimsrejser i Armenien, Bosnien-Herzegovina, Sverige, Polen, Ungarn, Østrig, Litauen og Georgien.





St. Michael’s Mount – Marazion Bay – Cornwall – juni 2024 – Cornich Celtic Way.

St. Olvasleden – Stiklestad – juni 2025 Norge

The Beckets Way – april 2025

Almogia Camino Nozarabe desde Malaga – juli 2025

Fødselskirken i Bethlehem december 2025