BIRGITTALEDEN – SAMMENFATNING

Birgittaleden kan vandres fra nord mod syd - fra Söderköping til Vadstena - men pilgrimsvandring blev på 148 km, nok lidt længere end den udlagte rute angives til.
Ruten er let at vandre, da der ikke er mange højde meter i den, den vandres på godt underlag enten asfalt eller gode grusveje og stier.
Med hensyn til afmærkningen er den mangelfuld nogle steder, men med guiden tilknyttet pilgrimsruten, er den nem at følge og gennemføre.
Da jeg foretrækker at overnatte på hoteller eller B&B o. lign. kan der være længere mellem overnatningsstederne end hvad der følger af den angivne rute.
Ruten er i et varierende og smukt landskab og der er mange kilometer på trækstien, der løber på den venstre side af kanalen og dermed også langs sluserne og ved broerne over kanalen.
En del vandring er på lokale asfalt og grusveje med beskeden trafik og vandres der langs mere befærdede veje, er det på cykel/gangsti adskilt fra vejen.
der er mange kulturminder på ruten og den løber også forbi en række sognekirker og i Linköping besøges Domkirken (katedralen). Kirkerne er i sommerhalvåret åbne mellem kl.10 og 18.
Der er frit tilgængelig stempel som kan anvendes til at stemple i pilgrispasset til Birgittaleden.
Der vandres i et varieret landskab af marker, naturområder, små landsbyer, flækker og rundt om gårde og som nævnt langs Götakanalen af flere gange. den længste er på omkring 20 km langs kanalen.
Slutmålet er Vadstena Klosterkirke, hvor Bigittasøstrene har deres recidens. I klosterkirken kan relikvierne af Den Hellige Birgitta besøges.
Som bevis på pilgrimsvandringen kan på baggrund af pilgrimspasset med dokumentation af stempler i det udstedes et Birgittacertifikat, der dokumenterer at ruten er vandret som pilgrim.
Min vandring var i dejligt sommervejr med op til +30C og sol hver af de 6 vandredage. Det kan der ikke klages over.
Jeg mødte ikke andre pilgrimme på vejen, så det er begrænset med pilgrimsvandrere, så det er ikke det man skal satse på.
Sverige er ikke noget billigt land at være pilgrim i og jeg betalte mellem SEK 1.595 til 350 for overnatninger. Det laveste beløb var på et ganske udmærket og pænt vandrehjem.
Der er butikker og cafeer og restauranter, så det er ikke nødvendigt at have proviant med, hvis det ikke ønskes.
Jeg havde en dejlig og afvekslende pilgrimsvandring og kan anbefale at vandre Birgittaleden.

Skriv et svar