CAMINO DEL NORTE – DAG 24

Start ByRibadeo til Lourenzá
Dato10. september 2013
Vejr+18C – +20C regn / regn / tørt
Højdemeter op710 m
Højdemeter ned695 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag29 km
Afstand tilbagelagt i alt688 km
Guderne må hvide hvorfor jeg er stoppet i denne by, men det er sikkert fordi, der er en meget berømt kirke og kloster i byen eller også er det fordi der er langt til næste overnatningssted. Det gav i hvert fald ingen menig at overnatte i byen. Men mere om det.
Der er en meget berømt gotisk kirke i byen, der er blevet forsynet med en barok facade, af den samme bygmester som har bygget katedralen i Santiago. Til kirken hører også et kloster, der er i funktion.
Dagen har været noget møg. Det har regnet hele dagen  og det har igen været en bakket dag, så jeg er godt mør.
Jeg besluttede at gå til messe kl. 20.00, som jo er messe tid i Spanien. Både i håb om at kirken var åben, men også for at der faktisk også blev holdt messe i kirken. Og det blev der.
Vi har 7 kirkegængere. 5 fra den lokale menighed. 5 ældre damer og 1 pilgrim og så mig. Præsten var munk. En ældre herre på min alder med en en utrolig smuk stemme og for engangsskyld var det muligt at forstå hvad han sagde, fordi han udtalte ordene på en smuk måde. Forstå og forstå er så meget sagt vel 10 %. Men liturgien var lidt anderledes end sædvanlig.
Det var en smuk oplevelse oven på en møgdag. At modtage nadver af en munk, der bagefter velsigende os 2 pilgrimme  og gav os ord med på vejen til Santiago. Det varme og smelter ens hjerte og giver fornyet lyst til at fortsætte.
Sådan er caminoen.
Vejret i Galicien er omskifteligt, det er regn det ene øjeblik og sol det næste for at skifte igen. Det er koldt og det er varmt for at blive koldt igen. Du skal have tøj med til det hele. Men er du forberedt så går det vel også.
Dagens oplevelse - udover kirkegangen - var nok overnatningsstedet - det var rædselsfuldt. Hostal la Unio - hed stedet. Jeg havde ringet det op for at være sikker på om det var åbent. Havde de da bare ikke taget telefonen.
Jeg fik et rum på 7 m2 med en møg beskidt håndvask med et gammelt æbleskrog. Det mest positive var, at sengelinnedet var rent og pænt og det brugte jeg så som underlag for min sovepose. Det var kun koldt vand og der var ingen varme. Hoveddøren stod åben og der var koldt. Hoveddøren kunne nemlig ikke lukkes. 20 m henne af gangen var der et badeværelse der havde kendt bedre dage - men brugbart. Toilettet var uden toiletpapir. Men en pilgrim er ikke tabt bag af en vogn, så han har altid noget med til et toiletbesøg.
Den her overnatning var noget rod.
Bagefter fik jeg at vide, at der i byen faktisk er et helt nybygget albergue, hvor der er 4 sengs rum, flotte badefaciliteter og toiletter og VARME.
Normalt tjekker man ind når man kommer til en overnatning, men i baren sagde barmanden at det kunne vente til morgentidlig.
Jeg er sikker på at jeg aftalte med ham, at jeg kunne få morgenmad kl.7.30, da jeg fik Menu el Dia om aftenen.
Menu el Dia bestod af 5 kødboller med et ubestemmeligt indhold som forret. Hovedret var en omelet bestående af ikke over 2 æg og 2 champignon samt ikke over 10 kartoffelchips. En danskvand. Et stykke is som dessert og en kop the.
Når jeg nu skriver det så udførlig er det, at barmanden ikke kom kl. 7.30 og da der var gået et kvarter skred jeg.
Jeg lagde 20€ + nøglen på sengen - det var det beløb jeg mente overnatningen og forplejningen var værd. Men jeg fik ikke noget stempel i mit pilgrimspas. Øv.

Skriv et svar