VIA FRANCIGENA II – DAG 12

Start byAltopascio til San Miniato
Dato13. maj 2016
Vejr+ 18C – +22C sol/overskyet/blæst
Højdemeter op5 m
Højdemeter ned10 m
Sværhedsgradmiddel
Afstand tilbagelagt i dag31 km
Afstand tilbagelagt i alt318 km
Man får hvad man betaler for. Prisen for overnatningen var rimelig og det må morgenmåltidet så også siges at være.
Tørt vej men det blæser idag. Det er fortsat lunt 18-22 C og let skyet.
Godt vejr til vandring og det bliver til San Miniato, den første af flere af disse "tårnbyer" der ligger på en bakketop og stikker op i landskabet. Der er 31 km til San Miniato Alto.
Første 5 km af vandringen er på en den befærdede hovedlandevej SP 15 (Via Romea), det er rædselsfuldt på rund af den tætte trafik. Imidlertid vandres der efter ind på den gamle del fra middelalderen ( 1200 til 1400'tallet) og videre ind igennem et kratbevokset område for videre at vandre langs Fiume Usciana, over et marsk område og senere igennem et par småbyer.
Senere på dagen går det op til Fucecchio med en fantastisk udsigt ud over slettelandskabet.
Via Francigena er som tidligere nævnt ikke blot en bestemt rute og her er så et nyt valg. 2 mulige ruter. Og så er der derudover lokalvejene.
San Miniato er en delt by, hvor den nye bydel (San Miniato Basso) ligger ved foden af bakken og San Miniato Alto ligger på bakketoppen. Og det er der jeg skal overnatte på et B&B midt i byen.
San Miniato er den første af de berømte rænessancebyer i Toscana, hvor der er tårne. Her er der opført et af de højeste.
Rænessancebyen er med katedralen som omdrejningspunkt og fyrstepaladset.
Byen er ikke særlig turistet. Jeg finder en lækker butik - gammeldags købmand - der har brød, ost og pålæg. Køber ind til en gang kold aftens mad og til morgen mad.
Morgenmaden på B&B'et består af plastik indpakket brød og croissants og det er ikke det meste inspirerende at starte dagen på.
B&B ligger i et gammel byhus med højt til loftet og store rum. Mit værelse er vel 40 m2 med et lækkert badeværelse på gangen.
Det bliver et frygteligt blæsevejr og voldsom regn om natten.

Skriv et svar