Vejret viste ikke rigtig hvad det ville i dag. Startede vekslende mellem overskyet og sol. Så besluttede det sig for bare at dryppe lidt og så sol og så regn, så det hele blev godt vådt og sidst igen overskyet. Fugtig luft og da regnfrakke skulle af og på blev – det lidt irriterende. Ruten var der der imod ikke noget at klage over. Efter Saffron Warden skulle jeg først hen på eftermiddagen før at træde på asfalt, derimod vandrede jeg adskillige gange over marker uden stien var markeret, men det lykkes at finde “kissinggate” og vandre videre. Man føler lidt at man uberettiget betræder anden mands jord og ejendom. Men det er lovligt nok. Heldigvis havde regnen ikke blødgjort jorden, hvor den var blevet harvet. Vandreskoene forblev uden klæbende jord. Kirker er jo en naturlig del af pilgrimsvandringen og heller ikke nogen undtagelse i dag. De stod nærmest i kø på vandringen. Til frokost spiste jeg på The Old Red Lion lækre pølser på en bund af kartoffelmos og sovs. Man skulle tro man var i Sverige. Og for aftensmad og overnatning et det The White Horse jeg vandrede frem til. The White Horse ligger, som mange Inns ved et vejkryds lidt uden for byen og i dag direkte på pilgrimsvejen. Jeg er nu langt ude i det engelske landbrugsområde med store gårde med store markarealer, hvor efterårsarbejderne med at klargøre jorden er i gang. Vandringen bød på, at jeg vandrede igennem grevskaberne Hertfordshire, Essex og nu er jeg i så Cambridgeshire.

For overnatning inkl. morgenmad på The Withe Horse Inn betalte jeg 65 £

Temperaturen er nu 10 C lavere end de sidste dage, så nu er det menneskeligt og rart at vandre uden at føle den ulidelige varme. Jeg ærindrer kun, at jeg har vandret på asfalt i byerne jeg vandrede igennem ellers har det været på Byway, Footpaths og et par gange direkte over de nu afhøstede og harvede marker. Det sidste er på et noget vanskeligt underlag mellem jord og stubbe og heldigvis har det været tørt længe, derfor er underlaget også hårdt. Terrænet er bakket, men ikke med ubehagelige stigninger og vandringer nedad. Byway er ofte en ældre ikke særlig vedligeholdt grus/sten eller jordvej, nærmest i bredde, som en markvej og ikke overgroet. Behagelig at vandre på. Ofte ender de i en bred og senere smal sti. Footpaths er blot en sti ofte kun i 2 fødders bredde, og kan være noget overgroet. Det er jo mandag og det er meget forskelligt om pubberne og kirkerne er åbne og dem der var, var uden snakke sagelige kirkevæger. Så vandringen blev mere “flydende”. Kirken indviet til St. John i Standsted Mounfitchet var ikke åben og desværre var den meget ydmyge lille kirke St. Peters i Ogley heller ikke, men der var stempel i våbenhuset. St. Marys i Newport var åben og havde stempel. dejlig service at stemplet er frit tilgængeligt og intakt. I 1538 efter at Henry 8 havde beordret klostrene nedlagt og nedrevet overdrog han Warden Priory – i dag Audley End House til hans kansler Audley, som belønning for hans assistance ved gennemførelsen, at få klostrene tømt og nedrevet og for at få aflivet to kongens dronninger. Audrey End er nu i English Heritage varetægt og kan besøges. I St. Marys Curch i Saffron Warden er Thoms Audley sagofag. Byen Saffron Warden, er som navnet hentyder, kendt for safran. Omkring byen blev der tidligere dyrket safrankrokus og den blev behandlet og derefter solgt bl.a. i London. Byen blev meget velhavende på dette krydderi. Jeg overnatter i et af byens ældste hus, der huser Cross Kyes Inn, der har givet overnatning til handelsfolk og pilgrimme i mere end 500 år. For overnatning inkl. morgenmad betalt jeg 76 £

Det er en af de her dage, hvor der der sker uventede ting, som får stor indflydelse på, at dagen bliver anderledes end forventet. 1) Morgenmaden blev først serveret kl. 8:30 og ikke som oplyst ved indtjekningen oplyst til kl. 8:00. 2) Der var messe i den første kirke jeg besøgte og efterfølgende var præsten meget interesseret i min pilgrimsvandring. Og det blev til en lang snak. 3) I de næste kirker jeg besøgte ,var der også interesse i at høre om pilgrimsvandringen. 4) Varmen på vandringen var i dag ulidelig. 5) Fik købt aftensmad og morgenmad ind, da jeg åbenbart ikke havde læst, at der var restaurant og der var morgenmad på overnatningsstedet. 6) De 4 km fra Bishoph’s Stortford til Stansted Mountfitchet ville jeg tage tog, fordi jeg ellers ville komme frem sent til hotellet. 7) På grund af en brand i et el-anlæg på jernbanelinjen, var der uregelmæssig togdrift med op til 1 til 2 timers forsinkelse – jeg skulle bare til næste station. Jeg måtte også vente på en taxa, der så efter 30 min. kunne køre mig de 4 km til mit hotel for natten. OG SÅ til dagens vandring. Nu er vandringen i det let bakkede grønne landskab – som kendetegner en del af det engelsk terræn, lidt vandring på asfalt vej, vandring på mark- og skovveje og på mark- og skovstier og det specielle – at vandre ud over marker og engarealer, hvor vandringen er til næste “kissing gate” (låge i hegn). Denne mærkelige fornemmelse af, at der er frihed til vandre lige hvor du vil, bare du husker retningen. Det et skønt. Bakke op og bakke ned med dog kun 337 højdemeter. Men varmen mærkes ude i landskabet – i dalene, som om en hårtørrer blæser på dig. Mere behagelig i skyggen fra træer. Dog drak jeg vel omkring 3 l væske inkl. den serverede the og kolde vand i kirkerne. Det var igen +30C til +35C i skyggen. Da alle de her stop på vejen og snak havde taget vandretid, besluttede jeg at tage toget de sidste 4 km til mit overnatningssted. Det var åbenbart en dårlig dag at gøre det på. Men når nøden er størst er hjælpen der. Om jeg snuppede taxaen foran andre passagerer, var jeg på det tidspunkt ligeglad med. Det var nok ikke så næstekærligt og ydmygt som pilgrimstanken tilsiger. Undskyld og håber på tilgivelse. Men nu har jeg været i bad, spist medbragt aftensmad, fået suppleret vandbeholdningen, vasket det af sved drivvåde vandretøj – 4 stykker t-shirt, underbukser og 2 vandresokker. De korte vandrebukser må holde et par dage endnu. Nu er det mørkt, stressen er væk og freden indfundet sig.

Det var vist den varmeste lørdag i mange år jeg har vandret på. Mere end +35C og sol. På mit ydmyge værelse i en 400 år gammel Inn – Rifle Voluteer i Ware – er det stadig over +30C her ved solnedgang. De 22 km ud af de 26 km har været langs vandveje. Når jeg skriver vandveje, er det fordi jeg har vandre imellem dem, uden hele tiden at vide hvilken jeg vandrede langs. Først langs Bowyers Water fra Waltham Cross så langs River Lea Navigation, så langs New River, så langs River Lea, så tilbage til River Lea Navigation for at slutte af langs New River. Lea Navigation og New River er aqueduects for at lede vand fra kilder i Hertfordshire ned til London og byerne langs med. New River blev anlagt i begyndelsen af 1600 tallet. Stierne er i god stand hele vejen og i dag blev vandvejene flittigt benyttet til at svømme i, stå på padleboard og små langsomtgående motorbåde og flyttedag for nogle af husbådene. Først vandrede jeg til Eleanors Cross i Waltham Cross. Elinors Cross står midt på byens ikke særlige charmerende torv. Korset er et af tolv som Kong Edward I lod opfører i slutningen af 1200 tallet til minde om sin dronning Eleanor. Lige i udkanten af byen vandres forbi den den lokale kirke – Christ Curch, hvor de søde ældre damer, som er kirkevæger lukkede mig ind, så jeg kan se kirken indvendig. Herfra som nævnt langs vandveje frem til Saint Augustine Church I Boxbourne, som ikke var åben. Videre til Rye House Gatehouse, der er det eneste, som er tilbage af et befæstet fort fra 1500 tallet. Lidt senere blev der et besøg i en lille sognekirke godt skjult af store træer – St. John the Baptist i Geart Amwell, hvor jeg blev trakteret på koldt vand og småkager af kirkeværgerne og havde med dem en lang snak, der førte til et stempel i pilgrimspasset. Efter disse mange lange besøg, nåede jeg til dagens slutmål Ware. Her besøgte jeg St. Marys Church, der er byens kirke, hvor jeg igen blev budt på koldt vand og en lang snak med det ældre ægtepar, der er kirkeværger. Og her blev stemplet igen fundet frem og sat I pilgrimspasset. Sidste besøg ,er det nu ikke eksisterende Ware Priory, der nu er Konferencecenter m.v. Således godt udaset, kom jeg frem til mit overnatningssted en flere hundrede år gammel Inn med nogle få små værelser. For overnatning i Rifle Voluteer Inn betalte jeg 60 £. Morgenmad var ikke inkluderet.

Det at finde overnatningssteder direkte ud til pilgrimsvejen, kan man stort set godt glemme. I dag ligger det 2 km i modsat retning af vandringen i morgen. Dejligt hotel i landlige omgivelse ved en motorvejs af/tilkørsel. Vandringen var en af dem, hvor man kan koble hjernen fra og mere eller mindre tælle får – eller rettere sagt husbåde. Igen langs trampestien af River Lea Canal de 15 km. Vejret er overskyet og på den anden side af de +30C. Kanalen er nærmest lige ud. Et par gange skulle jeg ved en sluse over på den anden side for at vandre videre. Jeg har de her 2 dage vandret forbi tusindvis af husbåde – nogen i god stand med solceller på taget af båden – andre miserable og andre igen med udrangerede ting alle vegne og visner planter i spande på dækket. Uanset stand boer der mennesker i dem. De ligger i en lang perlerække ofte på begge sider af kanalen. Senere har jeg fundet ud af, at en licens koster omkring 2.000 kr. årligt for at fortøje en husbåd langs bredden. Da jeg nåede til Waltham Abbey vandrede jeg fra stien og vågnede op til virkeligheden for at finde vej til klosteret. Jeg skulle op til en stor bred vej ind til Waltham, hvor klosterkirken er beliggende ud til byens torv. Den øvrige del af klosteret er nedrevet og tilintetgjort og tilbage er blot en del af klostermuren og resten er i dag udlagt som grøn park. Bag klosterkirken ligger Kong Harold begravet (d.1066) hvor en simpel sten angiver stedet. Så simpel, at jeg overså den ved første øjekast. Der er ikke meget tilbage af den gamle bydel og ud fra torvet er byen hoved- og handelsgade. Ikke særlig spændende en by. Jeg besøgte klosterkirken, som noget af det først og her fik jeg en lang snak med en af de frivillige damer som gør rent i kirken og sætter blomster op ved alteret. Uden at spøge fandt hun kirkens stempel frem og i kom det i pilgrimspasset. Ud til torvet i Waltham ligger flere spisesteder og da det var først på eftermiddag og stadig 2 km vandring til mit overnatningssted, var det rart at kunne få noget at spise og drikke i varmen. De sidste par kilometer til hotellet var lidt trælse, når man ved, at dem skal man i morgen vandre igen, da jeg skal igennem Waltham for at komme videre. I går aftes fik jeg et stort hul i mine vandrebukser, fordi knæet gik igennem da jeg skulle op på 2. sal. Imidlertid fandt jeg ud af, at på dagens vandring vil jeg komme i nærheden af et sportsoutlet – Decathlon – hvor jeg kan få købt et par nye vandrebukser. Jeg fik receptionisten til at ringe til et taxaselskab for at jeg kunne blive kørt ca. 8 km til forretningen, vente mens jeg handlede og køre mig retur. Så fik jeg løst det problem. Jeg overnattede på Delta Hotels by Marriott og betalte for overnatning og morgenmad 136 £.

Det har været ulidelig varmt op til +30 C og diset. Store internationale hoteller med mange gæster samtidig kl. 7:30 til morgenmad er ulideligt. Men så var det heller ikke værre – det var en flot morgenmadsbuffet. Jeg startede med at vandre 2 km bagud på ruten for at besøge St. Pauls Cathedral lige da den åbnede. Fik naturligvis sat en hel masse ansatte til at få arrangeret, at jeg fik et stempel i mit pilgrimspas af en meget venlig kirketjener, der samtidig påskønnelse mit pilgrimsvandring. Nu har jeg jo besøgt mange katedraler bl.a. Peterskirken i Rom og jeg kan se, at der er hentet design og interiør fra den. Men flot og imponerende er den. Efter besøget vandrede så tilbage 2 km igen til den ydmyge sognekirke Saint Magnus the Martyr – der nu var åben og kunne beses indvendig. Og som det naturlige spurgte jeg om endnu et stempel i pilgrimspasset og straks blev det fundet frem og sat i. Således tilbage på pilgrimsvejen kun jeg nu vandre til dagens endemål og overnatningssted i Tottenham. Ruten var der ikke meget at tage fejl af, første flere kilometer langs Themsen og lidt mod nordøst ved Limehouse langs Regent’s Canal og videre langs Hertford Union Canal, langs River Lea i Lea Vally og frem til Walthamstow Wetlands. Omkring 18 km langs floder og kanaler, hvor der på begge sider ligger tusindvis af disse smalle flodpramme, der nu er bygget om til husbåde af vekslende kvalitet. Her kan så skues af beboerne ned på dem fra de milliondyre 1, 2 og flerværelsers lejligheder hvor prisen ikke starter under 500.000£. 4,5 mio. kr. Samme beboere kan så på gårdsiden se ud over de mange store parker, der er langs dagens vandring og de grønne arealer. Jeg overnatter hos en indisk familie, der har indrettet sig i vaskehuset i baghaven til deres rækkehus og lejer så værelser i det 2 etagers ældre, men gennem moderniseret rækkehus tæt på Tottenham Hall station.

For overnatningen uden morgenmad på Deluxe Homestay near Tottenham Hortsour Stadium beliggende i et renoveret rækkehus på 133 Sherringham Avenue N17 9RU betalte jeg 86 £

Jeg er nu i London i +30C og sol. Hvis vejret fortsætter sådan, bliver den varmt at vandre i morgen Jeg fløj med Norwegian fra CHP til Gatwick og ankom kl. 15.00. Det er jo ret nemt at komme til London Bridge med tog fra Gatwich med ThamesLink, det tog omkring 3/4 time. Min pilgrimsvandring starter i morgen fra Church of St. Magnus the Martyr, der ligger ved London Bridge. Da jeg går til mit overnatningssted – The Tower Hotel – kom jeg forbi Southwalk Cathedral – som jeg besøger ligesom alle pilgrimme i middelalderen besøgte inden de tog afsked med og vandrede ud af London. Her får mit første stempel i mit pilgrimspas, som jeg har med på vandringen. Det viser sig, da jeg går forbi Church of St. Magnus the Martyr, at kirken først er åben i morgen kl. 10.00. Det passer ind i mit program for første vandredag. For overnatning i Tower Hotel London betalte jeg inkl. morgenmad £ 278.