CAMINO FRANCÉS – SAMMENFATNING

Det har været et positivt gensyn med Camino Francés fra León til Santiago.
I 2012 vandrede jeg fra Col de Somport til Santiago og året efter i 2013 sammen med min søn -Peter - fra ligeledes León.
Jeg har nu en sammenligning mellem den tidligere og nu tilendebragt vandring.
Normalt vandre jeg ikke en pilgrimsrute mere end een gang men undtagelsen er disse etaper på Camino Francés.
I de år der er gået, er flere af strækningerne på pilgrimsvejen blevet "forbedret" med ny belægning, så det nu er muligt at vandre stort set tørskoet og mange steder ikke vandre i gåsegang efter hinanden på smalle stier og flere steder er der også sket sikring, når er vandres over landeveje og især vandringen ind i Santiago er ruten blevet forlagt, så pilgrimme ikke blandet med den øvrige trafik. Vandringen ned fra Monte do Gozo er blevet den rene "Tivolisti".
Det kan man så mene om hvad man  vil, men noget af råheden og tidligere tids autentiske udtryk er gået noget fløjten.
At pilgrimsvandre i en Cowid19 tid er noget særligt også på Camino Francés. Der er et begrænset antal pilgrimme på 
caminoen. Mange udlændinge mangler og der er lukket mange overnatningssteder og cafeer og restauranter og albergues er også lukket mere eller mindre permanent.
Det gør naturligvis, at det virker noget tomt i byerne på pilgrimsruten og dermed på overnatningsstederne og cafeer og restauranter.
Vandringen ind i Santiago var også en oplevelse med næsten tomme gader og den tomme katedralplads, hvor der ikke var det sædvanlige leben.
På den anden side er det en befrielse, at der ikke er køer alle steder, både på cafeer og i katedralen.
Katedralen var langt fra så fyldt som almindeligvis.
Vejret har været udmærket nogle nogle dage med regn, hvilket er normalt. Et par af dem med ekstremt meget regn, men det må man også forvente når man er ude at vandre over 25 dage. De øvrige dage med overvejende sol og godt vandrevejr.
Jeg synes ikke udgifterne til overnatning og fortæring er blevet væsentlig større end hvad prisudviklingen må forvente. Da jeg overnatter ovevejende på hoteller o. lign. har jeg naturligvis lidt højere udgifter end dem der vælger at overnatte på albergues. Men prisstigninger på hotelovernatninger er også moderate.
Så sammenfattende har det være en god og fornøjelig pilgrimsvandring selv med de begrænsninger som Cowid19 har medført.

Billederne nedenfor er fra de 3 vandringer fra hhv. 2012, 2013 og 2021. Den viser i et vist omfang forskellen fra gang til gang.

Skriv et svar