Start by | Pannonhalma – Gøyr- Pannonhalma |
Dato | 18. marts 2025 |
Vejr | + 3C – +8C sol/sol |
Højdemeter op | n/n |
Højdemeter ned | n/n |
Sværhedsgrad | n/n |
Afstand tilbagelagt i dag | 0 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 6 km |
I Ungarn har jeg udvalgt 3 aktive klostre og så vil der helt sikkert også være kirker på vejen, så kan være et interessant besøg værd. Jeg er nu I Pannonhalma, der ligger omkring 160 km vest for Budapest. En lille landsby, der er vokset op omkring det smukt højtsiddende betydende kloster. Jeg overnatter 3 nætter på et lidt halvtrist B&B med 6 familie værelser. Men det er såmen OK. Jeg er den eneste, men det er jo også uden for turistsæsonen. For at komme fra Budapest Airport har jeg lejet bil. I øvrigt en dejlig splinterny WV SUV. Jeg skal bare sætte det automatiske gear i Drive så kører den næsten selv. Overholder hastighedsgrænser, afstand til forankørende, vejside assistent og blænder selv op og ned i mørke. Når nok om den lejede bil. Mit besøg på Pannonhalma Kloster omtaler jeg i et særskilt opslag. I det smukke vejr med skarp sol og +7C her i eftermiddag kørte jeg de 25 km til nærmeste større by – Gøyr – der er administrativ hovedby med lidt over 130.000 indbyggere. Byen har et smukt renoveret gågade system i den ældre bydel ned til floden Mosoni-Donau. Så lidt billeder fra byen og den store katolske barok kirke jeg samtidig besøgte. Regionen jeg er i har tilhørte Habsburgerne, der var kronede prinser af Ungarn. Derfor har regionen store kulturminder herom. På mit besøg i Gøyr besøgte jeg den store basilika indviet til Jomfru Maria. Basilikaen er fra det 11. århundrede og er under tiden blevet om og tilbygget. Basilikan bev senest i 2017 renoveret og det blev i 2022 sat nye klokker op. Ikke langt fra basilikaen ligger Karmeliterklosteret, der blev opført i begyndelsen 1700 tallet. Desværre var klosterets meget smukke kirke ikke åben.











