Det var en hviledag jeg ikke havde forventet på grund af min rygsæk ikke var med flyet. Så jeg benyttede dagen til, på forsikringens regning at tage på indkøb i den nærmeste “større” by – Rye. Rye ligger på en lille bakke midt ude i marsken og er ret pittoresk. Trist jeg ikke havde tid til at gå på opdagelse i den i dag. men jeg skal vandre igennem den i morgen. Det var regnvejr fra morgenstunden, så jeg valgte at bestille en taxa til at køre mig de 6 km til Rye og lade taxaen vente på mig mens jeg handlede ind. Jeg manglede oplader til mobiltelefonen, tandbørste og tandpasta, barbergrej og barbercreme, et par sokker, en langærmet t-shirt, et par underbukser og en regnfrakke. Winchelsea er ikke ligefrem den mest interessante by i regnvejr og på en lørdag, så det endte med, at jeg sad skiftevis på værelset og i hotellets restaurant det meste af eftermiddagen – og ventede på besked om, hvornår jeg kunne regne med at modtage rygsækken på hotellet. Hen på eftermiddag indløb et SMS om at den ville blive leveret mellem kl. 18.00 og kl. 20.00. Jeg ville gerne se den før jeg troede på det. Men faktisk kom kureren med rygsækken kl. 19.45. Hvilken glæde. Så kunne jeg morgendagen efter plan B vandrede de 23 km af Royal Military Way mod Ham Steet og overnatte i Ashford. Jeg var udfordret af, at der netop de dage var varslet jernbanestrejke, da jeg skal med tog fra Ham Street til Ashford for at overnatte der. Men Jernbanestrejken sluttede inden den kom i gang, men der er uregelmæssige togtider, men håber på at der er enten togbus eller lokal bus. Så nu fejrede jeg de gode nyheder med en cappuccino og chokolade kage med is her på hotellet.

Men det var sådan lidt af en øv-dag.

Nu prøver jeg for 3. gang, om jeg ikke kan få vandret det sidste stykke til Canterbury på Old Way. Det er langt henne på året og vejret tegner ikke for godt. Regn hver dag. Men nu skal det altså være. Udover vejret er jeg også udfordret af, at jernbanearbejderne strejker den 5. 7. og 9. ds. og efter min plan skal jeg rejse 6 min med tog ca. 12 km fra Ham Street til Ashford International lørdag eftermiddag. Hvis det ikke kan lade sig gøre har jeg en plan B. Enten at begynde vandringen den 6. ds. eller vandre de yderligere 12 km i morgen. Men så bliver det en laaang dag. Jeg ankommer i eftermiddag til Winchelsea, der hvor jeg sluttede sidst. Jeg rejse til middag med fly fra København til Gatwick med Norweigian for derfra at tage tog via Skt, Pancras i London til Ashford International. Derfra med tog på lokalbanen til Winchelsea og så 2 km vandring til hotellet. Vandringen var i mørke, hvilket var ubehageligt, når man ikke rigtig kender vejens beskaffenhed og trafkkforhold.

Der er 4 vandredag til Canterbury. Så jeg forventer at være i Canterbury den 8. ds. om eftermiddagen og kan først nå fly fra Gatwick den. 9. ds. Altså så igen en dag hvor togene ikke kører. Hihi. Så enten tager jeg retur 10. eller 11.ds. alt efter det er Plan A eller B. Hvem siger det skal være nemt?? Det skal åbenbart ikke være nemt heller ikke denne gang. Det er til at le og græde over. Min rygsæk var ikke med flyet til Gatwick. Bagageudleveringen kunne ikke sige, hvornår den kommer frem her til Winchelsea Lodge, hvor jeg nu mindst skal overnatte 2 nætter. Måske inden for 48 timer. Krydser fingre. Så jeg har ikke engang en opladere. Meeeen imorgen tager jeg til Rye 6 km, der er et supermarked. Så kan jeg vel få det mest fornødne. Så må jeg jo tage en serieeftermiddag på værelset. Det er første gang i mere end de 10 år jeg har rejst Europa m.v. tyndt, at rygsækken ikke er kommet med flyet.

Dagen var kontrasten til i går. Noget af den hyggeligste og skønne vandring gennem et smukt grønt landskab på vej i efterårsfarver. Der var ikke mange meter på befærdet vej eller med asfalt. Jeg ved ikke hvor mange “kissinggates” jeg har åbnet og lukket, hegn, som skulle over, broer over små og større vandløb. Jeg har ikke talt alle de får, som jeg vandrede nær ved og som ikke gad flytte sig, hunde jeg har mødt og klappet, og høns som hyggede sig på gårdenes pladser og græskanter uden at blive skræmte. Jeg har vandret km efter km ud over marker og engdrag uden at kunne se en sti, men altid med en kissinggate ind til den næste mark eller skov. Det var en “walk in the park” i et dejligt tempereret vejr med sol gennem skyerne. Og hvor var der stille der ude i det grønne landskab. Ingen menneskeskabte lyde kun naturens. Og jeg så heller ikke eneste menneske derude. Og duft af et frodigt landskab kunne også bare nydes. Bakkerne var overkommelige i højde og mængde. Et par kirker blev det dog til på ruten. Battle kirke med udstilling af Battel Tapestry, syet i 2016, som billedbog af slaget i Hastings i 1066 og med inspiration fra Bayeux Tapestry. Westfield kirke var også åben og fik et besøg. Desværre var den normandiske kirke i Icklesham desværre lukket, så jeg fik ikke set, de udskæringer som pilgrimme der vandrede mod Santiago i tidens løb har udført på søjlerne i kirken. På det sidste højdedrag ved Hug Hill, hvor den gamle renoverede mølle står, var det en oplevelse at se ud over Den Engelske Kanal med udsigt mod Frankrig. Der er ikke så langt til Folkstone herfra. Lige nu spiser jeg en dejlig burger på Winchelsea Logde, som jeg overnatter på.

Det blev en rigtig rodet dag, hvor jeg de sidste kilometer måtte tage transport for at få ordnet nogle ting med udstyret. Så jeg måtte til Hastings 10 km sydvest. Og retur til Battle, hvor jeg havde booket overnatning på en traditionel engelsk pub hvor der er 4 værelser. Da jeg startede ud lykkedes det mig at vandre i den forkerte retning Appen på Old Way kan bruges ned til 10 m, så du kan nemt miste overblikket med hvilken retning den viser. Da det samtidig var et vanskelig terræn at navigere i lykkedes det ikke blot 1 gang men 2, at vandre forkert, da nogle af de stier – Footpash – ofter er 1 m brede og indgangen var i et overvokset hegn. I forbindelse med området ved Hestmoncreux Castle, hvor jeg skulle uden om The Observstory Science Centre var det svært at finde den rigtige sti. I øvrigt udtales Herstmonceux – “hørstmonzuu” og er et dels engelsk og et fransk sammensat navn. Det siges, at en franske greve giftede jeg med en engelsk adelskvinde. Og derfor det sammensatte ord. Dagens første og eneste kirke blev Herstmonceux Kirke en 1100 tals ret stor kirke. Herstmonceux Castle er ligeledes et gammel og en voldsom stor borg. Observatoriet dækker et stort område. Videre herfra vandrede jeg til Wartling og Boreham Street, hvor der vandres ud over marker med vandløb og græssende får. Senere blev det Penhurst. Hvor jeg blev nødt til at stoppe og finde hjælp til at komme videre. Som det altid er på disse gamle pilgrimsveje er hjælpen tættere på end man forventer. Taxa var udelukket her ude i “no where” men en handicaphjælper – Barry- som kom forbi i sin bil stoppede og spurgte om jeg behøvede hjælp. Det er de her “Caminoengle”, som svæver over een og altid er på rette sted på rette tid. Han kørte mig til Hastings 10 km sydvest på. Her fik jeg klaret udfordringen og kunne så tage en taxa til Battle efter nogle timer. Så derfor er der ikke så mange billeder i dag. Da jeg har booket overnatning i morgen længere mod øst, kan jeg ikke tage retur og vandre mod Battle og videre, det bliver forlangt og anstrengende.

Det en af de her dage hvor man bander og svovler over vejret og helst være vandring foruden. Det startede i nat med at jeg vågnede, fordi det regnede så voldsomt. Det gjorde det så også da jeg stod op kl. 6.00 og det gjorde så alle 23 km. Det regnede cats & dogs, eller som vi siger – det stod ned i stænger. Jeg var drivvåd inde som ude da jeg ankom til mit overnatningssted i Herstmonceux (udtales: hørstmunzuu). Navnet er på et slot i nærheden. Old Way opgav jeg at vandre på i dag, da jeg skulle vandre gennem et marskområde med vandløb og kanaler. Men man er vel opfindsom. Brugte GoogleMaps cykelruter og det viste sig at være alletiders. Fast grund og underlag under fødderne hele vejen. National Cykelrute 2 og lidt på nogle lokal veje. I alt mødte jeg10 biler, måske på grund af vejret. Men ud over marskområdet kom jeg. Når det regner så meget, så har man ikke meget lyst til hive mobilen op af en lomme inde under regnfrakken for at tage billeder. Og kirker bliver I heller ikke belemret med bortset fra 3. Den første er den lokale kirke i det gamle Willingdon og den næste er Lower Willingdon distrikt kirke og den sidste i Poolgate Den første var åben og med den unge præst fik jeg en snak og en hilsen til at lægge ind i mit pilgrimspas. Den anden store kirke var desværre ikke åben. Og ligeledes den i Poolgate. Nu sidder jeg her på mit overnatningssted uden på landet på en ås med udsigt over marskområdet og tro det eller ej – nu skinner solen. Jeg overnatter i et B&B der er et Manor house fra det 16. århundrede, der er smukt renoveret og smagfuldt indrettet – Clevers Lyng – og med en utrolig venlig ældre kvindelig ejer. Da hun hørte jeg ikke havde fået frokost og da der ikke serveres aftensmad, lavede hun en bakke med lækre sandwichs, hjemmepresset æblemost m.v. Her kom jeg drivvåd til et så utrolig venligt sted med en venlig været. Det hæver humøret.

Det blev en laaaang dag. Op kl. 3.30 for at være de obligatoriske 2 timer før afgang med Norwegian fra CHP til Gatwick. Derfra med Southern Trainline til Lewes og videre til Glynde, den lille stationsby jeg stoppede i i maj. Jeg har været igennem en række små hyggelige byer med hver sin kirke. Først Beddingham, Littledene, Firle, så en vandring op på Southwest Downs og vandrede på plateauet ved Firle Beacon i 220 m højde for derfra at vandre ned til Alciston og vandre op igen til Berwick og så ned til Alfriston og så op over Windover Hill og ned igennem Folkington og op igennem Jevington og ned til Lover Willingdon. Man bliver helt stakåndet af al den vandren op og ned og så i et lummert vådt vejr, hvor det regnede for lidt til regnjakke og for meget til ikke til at have den på. + 20C til + 25C, så klamvåd blev jeg. Fordi jeg først var i Glyde omkring kl. 11.30 var jeg først på mit overnatningssted kl. 18.30. Godt mør og træt af de mange højdemeter op og ned. Lige så mange kirke, som der var byer besøgte jeg. Kirkerne var alle i dag åbne, fordi der ligger en kondolencebog i hver kirke, hvor du som besøgende kan skrive et par mindeord til/om den afdøde dronning Elisabeth II. Kirkerne er alle middelalder kirker fra 10. til 12. århundrede, nogen i bedre stand end andre og nogen større end andre. Jeg overnatter på et lille hotel i Willingdon ud til Old Way. Receptionisten er flygtet fra Persien da præstestyret i Iran tog magten og boede og arbejdede i 25 år i Tyskland og derefter nu i UK. Man møder mange spændende mennesker på sin vandring.