En rigtig vanskelig dag med store højdeforskelle. Vejret var varmt til vandring og det tager på kræfterne. Jeg tror jeg var oppe på at drikke mere end 3 liter vand på ruten. Jeg slæber på 2 liter og der er med nogenlunde passende afstande mulighed for at få vand enten fra kilder, der er kontrolleret af miljømyndigheden eller fra haner og flere steder har beboerne sat vand ud eller givet lov til at tage vand fra deres udendørs haner. Så der er stor villighed til at hjælpe både pilgrimme og vandre - for dem er der naturligvis også mange af - de kan bare ikke bo på alberguerne og bliver afvist hvis de forsøger.
At gå op ad bakke med 12 kg på ryggen i 30 graders varme er en prøvelse, men tager man det nogenlunde med ro og forsøger at holde sig i skyggen så komme man dog op til pasgrænsen om end langsomt. Det værste er skulle ned, din knæ og de 2 lille tå har det slemt, fordi du skal passe på med ikke at komme for hurtigt ned og miste balancen. Det værste er faktisk enten cement eller asfalt veje - der gå ned.
Udfordringen i dag var, at du skal 900 m op og det samme ned.
Inden i skovbevoksning på caminosti med sten og jord. Det er varmt og hedt og du udnytter skyggen mest mulig og du drikker vand som en dranker.
Du honoreres med nogle fantastiske udsyn over landskabet, kommer igennem små samling huse og ind i mellem er du imponeret over at midt ude i ingenting, er der bygget et nyt, stort og flot hus omkranset af højt hegn og med vagthund.
Efter dagens strabadser fik jeg som alle de andre pilgrimme en seng for natten i det lokale albergue, som var i et nedlagt tidligere mindre kloster i byen. Plads til vel omkring 50 pilgrimme og med meget fine faciliteter.
Anna mødte jeg igen, hun havde nu vandret med en tysk professor i økonomi ved Berlins universitet og vi slog følge og ved spisetid omkring kl. 19.30 endte det med at vi var 12 pilgrimme, som var ude at spise samme sted med pilgrimsmenu og vin og vand. 3 pilgrimme fra Østrig, 2 fra Tyskland, 2 fra Danmark, en franskmand og resten spanier.
Vi havde det rigtig hyggeligt og var først i alberguet lige før det lukkede kl. 22.00.
Markina - Xemein er en nyere by beliggende i en dal omkranset fra de høje bakker. Ikke så interessant en by, men pæn og nydelig - størrelse med Tølløse.
Det er nu blevet en vane at stå op før kl. 6.00 og gøre sig i stand og pakke rygsækken på rigtig vis i mørke og liste ud før alle andre begynder at vågne - og dermed blive en af de første på caminoen - ikke fordi det er et most, men fordi der er ro og stilhel og så vandre jeg jo ikke som den hurtigste - så skal jeg se kirker, spise morgenmad på en bar og frokost også, så indhenter de andre mig i løbet af dagen og der er mangler på overnatningssenge. Så er det godt at være i god tid.
De byer som vi overnatter i, er her i begyndelsen alle kystbyer med nogle fantastiske strande - og det er højsæson for spaniernes ferie, så alternative overnatninger kan p.t. ikke komme på tale.
Jeg ankom til Deba kl. 14.25 og du skal henvende dig på det lokale turistkontor i byen for at få nøgle til alberguet. Der er bare det ved det, at i weekenderne så lukker de kl. 14.00 og åbner først igen kl. 16.00. Så jeg måtte vente i næsten 2 timer for at få en nøgle. Hvad gør en pilgrim så, han går til det første og eneste hotel i byen som selvfølgelig er fuldt booket. Der er også et pensionat og det var også uden overnatningsmulighed.
Årsagen til at der er så mange turister i byen er, at der er tyreløb og tyrefægtning i byen samme aften og hele byen er et stort cirkus og fest. Det er søndag.
Jeg fik en nøgle til alberquet, der er i den lokale sortshal og vi var vel 70 der overnattede i den, denne nat. Det var nu ikke så spændende.
Jeg mødte en dansk pilgrim en dame på min alder - Anna - der også var startet i Irún og havde hørt at der var en anden dansker på Caminoen og ville gerne træffe ham - så det fik hun opfyldt. Det er utrolig, hvor hurtig viden om pilgrimmene spredes.
Jeg var både til tyreløb og tyrefægtning - det var nogle mindre tyre og uden at der blev stukket sabler i ryggen på dyrene - mere et cirkus.
Forinden havde jeg fornøjsel at at være til katolsk messe.
Hvor mange kan sige de har været til tyrefægtning og messe sammen aften - i Danmark ?
Deba er ligeledes en kystby med en flot sandstrand. Mindre en Zarautz, men med en flot bykerne.
Byens kirke har et imponerende alter
og under det ligger vel de jordiske rester af en os ukendt helgen.
Igen tidlig op for at udnytte den kølige morgen og vandringen gennem byen var ikke noget problem - vejmærkning var god ud af byen.
Alberguet var en sportshal hvor den ene hal og badefaciliteterne benyttes i juli og august som albergue. Kvaliteten var udmærket og der var plads til 60 person - og der var udsolgt allerede tidlig på eftermiddagen. Så der er ikke noget med at hænge på alt for mange barer under vejs, fordi du er i konkurrence om sovepladserne.
I dag havde jeg fornøjelsen at vandre alene det meste af tiden. De første mange kilometer vandrede jeg på fortov vel 6 km til den næste by - og med havet som nabo hele vejen. En utrolig flot oplevelse med byens lys i bagrunden og en meget stille Bisqay. Fantastisk morgenstund med mange mennesker der løb og vandrede - med og mod mig - på strækningen denne morgen. Det var lørdag og joggerne var tidlig ude.
Caminoen gå ind i landet ind gennem skove og med afveksling til fantastiske udsigter over det bakkede landskab med marker og skove.
Bakkerne tager godt på kræfterne - knap så udfordrende som i går, men du er på 2. dagen og det kan mærkes.
Der er ikke mange pilgrimme på vejen i løbet af dagen, men du møder dem i de få byer som caminoen løber igennem og der er sædvanlig en kirke og en bar. Så der tages pauser og tankes op og det modsatte.
I dag kom jeg igennem en lille kystby Orio med maleriske huse og en stor lystbådehavn.
Jeg sluttede dagens vandring på alberguet i Zarautz. Det er i det lokale kulturhus og der er plads til 60 pilgrimme og det var fuldt. Faciliteterne var perfekte og en utrolig venlig hospetalero.
Zarautz er vel på størrelse med Roskilde, har en meget lang sandstrand og er en typisk badeby med bygninger langs stranden med ikke så mondæn som San Sebastian.
Alle albergets beboere var ret tidlig oppe de første om morgen vel omkring kl. 5.30 da dagens vandring dels er den første for de fleste og dels fordi pilgrimme gerne vil udnytte den kølige tid på dagen mest mulig. Det er først lyst omkring kl. 7.30 og solen er nede omkring kl. 21.00. Så det er om at få udnyttet dagen.
Jeg startede ud omkring kl. 6.15 i halvmørke ud af byen uden at det gav problemer, fordi vi faktisk gik i en lang række. Jeg kom til at gå ved siden af en franskmand - Brice - der havde været tidligere jægersoldat i den franske hær og allerede havde tilbagelagt fra sit hjem i Nordfrankring - 1.100 km. Han er graver på den lokale kirkegård og skulptør nu. Han skal til Finesterre og retur i alt ca. 4.000 km
Det er jeg godt nok imponeret over. Vi gik sammen til San Sebastian, hvor jeg ville slutte dagens vandring, hvorimod han ville gå ca. 15 km længere.
Det var en flot tur ud af Irun op gennem bakkerne langs kysten og i fantastisk vejr. Højdeforskellen på dagens vandring var 710 m op og 720 m ned. Utrolig flotte udsigter ud over havet utroligt grønt og dejligt klima.
Det var en hård dag fordi du lige bliver kastet ud i alt skulle gå så meget op og ned. Det er ret krævende i varmen. Især omkring Pasajes de San Juan, hvor du først skal med båd over havneløbet og derefter for enden af havne skal nærmest kravle omkring 400 trappetrin op af skrænten. Husk jeg har 12 kg på ryggen inkl. 2 liter vand. Det er anstrengende. Når du så kommer op, så forstætter det på asfaltvej yderligere op.
Men hvilken udsigt får du så ikke når du er på top pen.
Irun er en spansk/fransk badeby ud til Bisqayen vel på størrelse med Roskilde.
Slutmålet er San Sebastian.
San Sebastian er en meget mondæn badeby med 2 meget lange sandstrande og med nogle flotte 1800 tals bygninger. Tænk på Nice og i har et billede af byen.
Fly fra Kastrup med Air France gik til tiden og det ankom til Charles de Gaule lufthavn, hvor jeg skulle skifte til indenrigsfly i Orly.
Det er godt nok nogle store lufthave og velankommet til Orly efter 1/2 times buskørsel kunne jeg tjekkede ind. Jeg fik hele min rygsæk med i kabinen inkl. med vandrestav af metal og lommekniv og hvad jeg havde af flydende sæber m.v. over det tilladte.
I Biarritz var der ingen korrespondance med bus/tog til Irun før alberguet ville lukke, så jeg måtte tag en taxi - lidt halvdyr fornøjelse.
Vel ankommet til Irun blev jeg indlogeret på alberguet og i løbet af aftenen blev det helt fyldt med de ca. 30 pilgrimme der kunne overnatte.
Det var fantastik vejr - solskin m.v.
Fik en udmærket nats søvn.
Ifølge legenden om Skt. Jacobs ankomst til Spanien i ca. 800 tallet skulle hans båd af sten holdt oppe over vandet af engle, være stødt på land ved Muxia. Her ventede 2 lægmænd sammen med den stedlige dronning som ved sendebud til den romerske præfekt ansøgte om tilladelse til af gravsætte Skt. Jacob og ved engles mellemkomst skete det. Derfor er Muxia en del og sidste sted på Caminoen. Og nu er det punkt så endelig nået efter 42 dage. Vandringen ender på 32 km I dag. Landskabet er også her lyngklædte bakker med den smukke gule gyvel samt fyr og grantræer. En del af vandringen sker på asfaltvej. Et par kilometer er i klitter nær kysten og i vandhøjde. Og pludselig dukker byen op af ingenting. Et bysamfund på størrelse med Hvide Sande ud til kysten. Kirken og fyrtårnet ligge som det nordligste punkt på denne kyst. Nu overnatter jeg i Muxia og har vel i dag mødt max. 10 andre vandrere.
Det har været en hård omgang, fordi det har været koldt og vådt. Faktisk har vi oplevet 2 nogenlunde gode vandredage, de øvrige har bare været kedelige og kolde.
Vi er begge enige om, at Caminoen er en hård vandring og vi har jo heller ikke gjort vores til at den blev mindre hårdt ved at skære 2 dage af de anbefalede dagsvandringer fra Leon til Santiago.
Vi er nok også enige om, at nu har vi gjort det - vist at vi kan tåle mosten og klare skærene, men vi gør det ikke igen.
Jeg er ked af, at det ikke har været muligt at lægge billeder ind på turen, men det maskineri der er til rådighed er af ældre dato, langsomt og besværligt at bruge.
Jeg sender en mail til Jer alle når billeder er langt ind og den sidste tekst er redigeret.
Tak fordi I fulgte os på turen og mange tak for de mange mails og SMSs vi har fået med opmuntringer.
I morgen efter pilgrimsmessen har vi lejet en bil og køre direkte til Madrid for at bliver der til på lørdag, hvor vi flyver tilbage til København.
Vi bestilte i går en lejebil til at køre til Madrid - det godt 500 km fra Santiago til Madrid. Det var selvfølgelig en lidt anderledes måde at komme til Madrid på, men vi har besluttet at blive 3 dage i Madrid og se byen, da ingen af os tidligere har været turist i Madrid.
Det er en lang køretur igennem Mesetaen, men så får vi set hvordan regionen er fra Galicien til Madrid.
Vi bliver 3 dage for at besøge og se Madrid og vi har været rundt og se byen og spise og opleve livet der. Madrid er godt nok stor og med imponerende bygninger. Vi har taget en tur med Sightseeing bussen rundt i byen for at se seværdighederne. Vi har også benyttet dagene til lidt shopping.
Peter havde fødselsdag den 9. ds. og han skulle jo have en fødselsdagsgave. Og vi skulle have lidt spansk mode med hjem.
Vi var ude af vores Hostal kl. 6.45 og det var mørkt. Hvor gadelyset hørte op måtte vi bruge min pandelampe for at finde stien og undgå vandpytter og vandstrømme.
Det regnede rigtig meget, så ponchoen var på og vandet løb ned af den ned i ærmer og sko. Vi blev faktisk rigtig våde fra morgenstunden. Ca. 10 km ude på Caminoen hvor vi fik morgenmad begyndte det så at stilne af. Resten af turen var ponchen som sædvanlig af og på adskillige gange.
Det var rå vandring i dag for at nå til Santiago. Vi måtte godt nok stoppe nogle gange under vejs for at slappe blot lidt af i benene og ryggen.
Forkomne og godt våde nåede vi så efter godt 11 timer paa Caminoen - Santiago - og indlogerede os på et gammel kloster, der er ombygget til modernet hotel og ligge lige ved siden af katedralen.
Vi har været på Katedralkontoret og fået vores Compostela og gik videre ud at spiste.
Lige nu regner det "dogs and cats" som eng lænderne vil sige og det blæser en halv pelikan. Så det var godt vi kom i hus.
På vejen fra Arzúa til Santiago vandre vi inden vi når ind i Santiago op til Monte de Gozo.
Monte de Gozo - Glædens Bjerg - var i middel alderen et meget vigtigt punkt at nå for pilgrimmen.
Det er nemlig her det første gang er muligt at se tårnene på katedralen i Santiago. Og sådan er det også i dag.
Derfor er punktet punkt markeret, med en skulptur fra 1993 - som i øvrigt mange - synes er rædselsfuld. Bedøm selv
I middelalderen blev den pilgrim der så tårnene først Konge for en dag og dermed bestemte hvor langt der skulle vandres den dag.
I dag skal tårnene kæmpe om at kunne blive set med andre høje moderne bygninger.
Fra Monte de Gozo er der stadig godt og vel 1½ times vandring til katedralpladsen oppe i den gamle bydel af Santiago.
Santiago er en moderne velfungerende by, der er vokset rundt om den gamle bydel.
Vi når katedralpladsen ved næsten 18.00 tiden i regn.
Vi indskriver os i et gammelt kloster, der er ombyg get til et moderne hotel.
Efter at have skiftet tøj går vi om på den anden side af katedralen på katedralkontoret for at aflevere vores pilgrimspas og anmode om at få vores Compostela efter at vi har vandret fra León.
Da vi skal ud at spise så vælter regnen ned igen - vi er bare forfulgt af regn.
Næste dags middag er vi til den traditionelle pilgrimsmesse, hvor der bl.a. læses op hvor mange pil grimme der er kommet til Santiago og hvor de er kommet fra - og der er så 2 danskere fra León.
i starter igen ud hvor det er mørkt for nu skal vi have foden foran den anden. Nu er vi snart forbi 50 km stenen ude i provinsen A Curoña - den møder vi i dag.
Der går ikke 1 time så skal vi igen have poncho på og den bliver på resten af dagen. Vådt indvendig som udvendig. Koldt når vi holder pause, som nu bliver oftere og oftere, for det er koldt og vådt.
Vi når til Melide ca. halvvejen af dagens distance på ca 31 km. Vandringen foregår nu igennem eucalyptus skove - høje slanke træer med denne stærke og rene duft, som renser næ se og svælg.
Dagens mål er Arzúa - så der kun er en "maraton" til Santiago.
Og det når vi så. Godt våde, kolde, klamme og alt tøj skal igen tørres.
Vi skal tidlig i seng og meget tidlig op - vi skal nå Santiago i morgen
For Peter og jeg er det sidste overnatning før Santiago. Vi kom sent ind til vores overnatningssted, der ligger midt på hovedgaden i Arzúa.
Et rigtig pænt Hostal, og vi opdager at vi faktisk er de eneste der bor på hotallet.
Som nævnt har vi ikke set mange pilgrimme på vej mod Santiago, og luksus pilgrimmene bor nok på hoteller, der har en lidt højere klasse.
Der er en rigtig kold aften og det er regnfuldt, så vi går faktisk kun ned på gaden og 25 m hen i en bar for at få noget at spise. Og så tilbage og i seng for vi skal tidlig op i morgen vi har jo næsten 40 km foran os og vi vil gerne være i Santiago ikke alt for sent.
Næste morgen - sidste dag på caminoen for os i denne omgang - skal vi tidligt afsted.
Det bliver lyst omkring kl. 7.30, men da vi står op kl. 6.00 kan vi se, at dagen bringer en udfordring. Det står ned i staver med regn.
Så ikke blot skal vi ud i mørke og gå den første time med pandelampe, men det skal også foregå i poncho og undgå at trampe i for mange vand pytter og gå i for mange vandrender på stien.
Først 10 km fremme er der en bar åben, så vi kan få noget morgenmad og komme i ly for regnen.
Næste gang vi kan holde pause er næsten halvvejs til Santiago på en bar i en mindre landsby, der gennem skæres af en voldsom trafikeret landevej.
ARZÚA
Arzúa er nok Caminoens længste mest kedelig by. Den er over 2 km lang, men i øvrigt ikke med mere end knap 7.000 indbyggere. Så det synes som om der kun er en husrække på hver side af en i øvrigt meget bred landevej.
Byens bebyggelse er også relativ ny og den gamle bydel er heller ikke videre interessant.
Så man løber hurtig tør med at skrive om byen og dens opland.
Arzúa er for mange pilgrimme den sidste overnatning inden Santiago. Der er godt nok omkring 40 km til katedralen i Santiago og for mange - selv i god form efter at have vandre i flere uger - en lang vandring.
Men der sker også noget med pilgrimmen der gør at nu vil han gerne tage det sidste lange træk - Santiago trækker - og man har glæden i sig til at i eftermiddag når vi til katedralen og relikvier for at kramme Jacobs statue i alteret i katedralen og besøge hans jordiske rester i krypten neden under. Så mange pilgrimme starter tidligt og gerne i mørke for at nå til Santiago ofte efter 8-10 timers vandring.
