ST. JOSEPH’S WAY – 2025 – DAG 1

Start byFarnbrough – Farnham
Dato20. april 2025
Vejr+ 10C – +16C sol/overskyet
Højdemeter op125 m
Højdemeter ned125 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt18 km

Dagen i dag er en af dem, som man vil huske. Huske fordi den ikke blot var en dag med godt vandrevejr eller en behagelig rute i et dejligt landskab. Den vil blive husket for skønne oplevelser der i øvrigt hændte på vandringen, fordi jeg satte tid af til at opleve dem, frem for at jage kilometer på dagens vandring. Kun om søndagen er klosterkirken i St. Michaels Abbey, hvor pilgrisruten begynder mod Portsmouth åben for besøg. Klosteret ligger i udkanten af Farnborough. Om søndagen er der messe kl. 9:00. Så efter morgenmad vandrede jeg de 2 km til klosteret for at finde den fyldt med kirkegængere. Påskesøndag er jo en af de største helligdage også i den katolske kirke, derfor de mange kirkegængere. Gudstjenesten blev forret af 3 præster i flotte broderede messehageler hjulpet at flere, der assisterede med røgelseskar, bibellæsning og sang. Alt understøttet af klosterkirkens orgel, der har en meget smuk lyd. Jeg er jo ikke katolik, men jeg kan godt blive grebet at den liturgi, der er i katolske messer. Især indstiftelsen af nadveren. Jeg deltog i nadveren. Det er stående nadver, hvor der bliver udleveret brødet. Præsten drikker vinen ved indstiftelsen af nadveren. Efter endt gudstjeneste kontaktede jeg en af de sortklædte benediktinermunke for at få et stempel i mit pilgrimspas. Han bad mig om at vente ved klosteret hoveddør. Efter nogen tid kom munken og den præst, der ledede messen ud. Det viste sig, at præsten var klosterets abbed. Han gav mig stempel i pilgrimspasset og nævnte, at jeg var den første pilgrim, der blev givet et stempel efter St. Joseph’s Way var blevet officiel pilgrimsrute. Abbeden gav mig en velsignelse og ønskede mig god pilgrimsvandring. Det er den slags oplevelser der gør de værd at slide sig kilometer efter kilometer i al slags vejr på pilgrisvejene. Jeg vandrede de næste 10 km på afvekslende stier langs River Blackwater til Aldershot. Aldershot er garnisonsby for en af Royal Army store militærbaser. Ved indgangen til byen er to store kirke. Den ene knyttet til Den Skotske Kirke og den anden den Romersk-katolske. Messen var lige afsluttet i den katolske kirke, så jeg kunne gå ind og besøge den meget store kirke. Ved udgangen stod en meget høj statelig præst i din sorte præstekjole og talte med nogle medlemmer af menigheden, da jeg vandrede ind. Efter besøget i kirken gik jeg til udgangen og kontaktede præsten. Jeg spurgte om det var muligt at få et stempel i pilgrimspasset. Han måtte tilstå, at det var han ikke spurgt om tidligere. Men bad mig lige vente, så han kunne hente et stempel. Da han kom tilbage til mig med stemplet i hånden stemplede præsten passet med den kommentar, at stemplet var et biskop stempel. Han var overført fra Westminster Stift, som katolsk general feltpræst i det engelske militær. Hans statur udviste myndighed, sikker og elskværdige. Med de særlige oplevelser i bagagen, kunne jeg fortsætte vandringen på dagens sidste 8 kilometer til Farnham igennem et bakket hedelandskab med gyvel i gul blomst så langt øjet rakte. Farnham er en traditionel engelsk markedsby på 40.000 indbyggere. Her har jeg indlogeret mig på Bush Hotel, som er et større hyggeligt hotel med gode værelser.

For overnatning inkl. morgenmad på Bush Hotel betalt jeg £ 135.

Skriv et svar