ST. JOSEPH’S WAY – 2025 – DAG 3

Start byAlton – West Meon
Dato22. april 2025
Vejr+ 10C – +18C sol/overskyet
Højdemeter op285 m
Højdemeter ned300 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt61 km

Jeg havde naturligvis booket overnatningssted I Alton i den fjerneste ende i forhold til dagens slutmål i West Meon, så jeg måtte vandre hele byen igennem. Trafikken efter Bank Holiday var godt nok massiv her til morgen. Bilerne kørte i halen på hinanden på hovedgaden. Skolebørnene i deres skoleuniform var på vej i skole. Så både forældre og børn var der mange af. Efter al den støj og tummel var det skønt at komme ud af byen. Første lille hyggelige forstad er Chawton, en tidslomme med velholdte huse med tråtage og haver med passede blomsterbede og slåede græsplæner. Årsagen er, at byen husede de sidste 8 leveår af den berømte engelske romanforfatteren Jane Austen. Hendes hus er nu museum. Så derfor er der mange besøgende, der kommer byen og det er beboerne opmærksomme på, hvorfor byen holdes i pæn og smuk stand. Når der vandres ud fra byen kommer man direkte ud på den en bred grusvej, der bliver smallere og smallere og ender i en skovsti. Efter noget tid vandrind gennem skov, vandres ind i en mindre by og pilgrimsvejen går direkte gennem et større havecenters parkerings- og lagerområde. Havecentret handler ikke blot med blomster og haveartikler, men er et mindre indkøbscenter med alt fra fødevarer, tøj, gaveartikler, bøger, hunde- og andre dyreartikler og meget andet og selvfølgelig en hyggelig cafe. Det passede tidsmæssigt med at holde pause og jeg bestilte en Cream Tea. Der er en kande the, en scorne, clotted cream og jam. Et passende mellemmåltider. Herefter vandres igennem den ene fårefold efter den anden. De er store og fyldt med moderfår med lam, nogle kun daggamle. På en af foldene gik der helt hvide alpacaer. Man kikker noget, når sådan en kommer hen mod een. De er ret nysgerige. For at komme fra fold til fold skal man enten gennem kissinggates eller kravle over stents. De sidste er nærmest en trappe med et par trin på hver side af hegnet der skal over. Når man har gjort det adskillige gange på 20 km er man godt træt af at kravle over de hegn. Meget af dagens vandring var direkte over tilsåede marker eller tværs igennem marker med raps, der nu er skriggule og med den karaktereristiske skarpe lugt. Det slog mig, at der ikke var nogen vandløb jeg skulle over, i det ellers bakkede landskab. Der er ret bakket med disse bløde rullede bakker, som man skal op og ned af. Så det blev til en del højdemeter. Det er nu ikke for at pashøjden er så voldsom – 225 m, men nok til at man bliver træt i benene. West Meon er en lille landsby med knap 1000 indbyggere, en kirke, et forsamlingshus og en pub. Jeg overnatter på pubben The Thomas Lord i West Meon. Pubben har i baghaven opført nogle nye træhuse, hvor der i hvert er indrettet et moderne værelse med badeværelse. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £ 152.

Skriv et svar