Dürnstein Klosters historie begynder i 1372, da Elsbeth af Künring lod bygge et kapel i sit slot. Det var dedikeret til Jomfru Marias himmelfart. I 1410 inviterede hun augustinerkannikerne fra Wittingau i Bøhmen til at overtage den pastorale omsorg og dermed grundlagde hun Dürnstein Kloster. I løbet af det følgende århundrede blev kirken, klostergangen og klosterbygningen opført og udvidet.

300 år efter grundlæggelsen blev Hieronymus Übelbacher valgt til prorektor. Han var hjernen bag den barokke omdannelse af Dürnstein Kloster. Klosterkirken, der også har været sognekirke siden 1745, er indviet til Jomfru Marias himmelfart (fejret den 15. august). Klokketårnet på klosterkirken stammer fra 1733 og er den mest bemærkelsesværdige bygning i komplekset og blev på grund af sin blåhvide farve et vartegn i Wachau-dalen. Kejser Josef II opløste mange klostre, herunder Dürnstein Kloster. Den 7. januar 1788 blev det indlemmet i Augustinerkannikklosteret i Herzogenburg, som det stadig tilhører i dag.

Da jeg ankom lige efter klosterets åbning, var der ikke mange andre besøgende, så det var rart at kunne gå rundt i de forskellige lokaler uden at der var mange andre besøgende.

Den del af klosteret, der er adgang til, er ikke særligt stort og udstillingen er beskeden. Højdepunktet er besøget i klosterkirken. Klosterkirken er som resten af klosteret bygget og indrettet i barokstil. Det er en af de smukkeste klosterkirker jeg har besøgt. Især glasvinduet over hovedalteret er efter min opfattelse noget helt særligt. Men det er også en af de klosterkirker med de noget mest særprægede side kapeller, hvor der er opsat glassagofager med flere helgeners lig. På mig og nok også andre besøgende virker det nok noget bizart. Men det skal ses i den katolske kontekst. Efter besøget i klosterkirken er det muligt, at besøge terrassen, der omgivet klosterkirkens tårn, hvorfra der er en utrolig smuk udsigt over landskabet og den brede Donau.