Kategoriarkiv: St. Joseph’s Way – 2025

ST. JOSEPH’S WAY – 2025 – DAG 4

Start byWest Meon – Wickham
Dato24. april 2025
Vejr+ 10C – +15C overskyet/sol
Højdemeter op300 m
Højdemeter ned325 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag24 km
Afstand tilbagelagt i alt101 km

Morgenmad blev først serveret fra kl. 8:30. Da jeg kom ned fra mit værelse fra 2. sal blev jeg budt ind i hvad der nærmest var en salon, dækket op til et middagsselskab med fine store og små tallerkener, fint bestik, hvid dug og stofserviet. Ingen morgenmads buffet. Til gengæld fik jeg et spisekort fra hvilet alt kunne vælges også et glas kold champagne. Lidt svimmel over arrangementet kom jeg i gang med at vandre og da jeg igen kom forbi byens kirke så jeg kirkeværgen fra i går, som var ved at åbne kirken. Så jeg fik en snak med den ældre kirkeværge om brugen af kirken. Jeg havde overnattet i den gamle bydel af Wickham og havde ikke fornemmelse af byens størrelse, men morgentrafikken var massiv, Wickham er “soveby” til Portsmouth der med opland huser over 500.000 indbyggere. Efter lidt kringlet vandring af veje i et større boligkvarter, kom jeg endelig ind på trafikfri vandreveje i det sædvanlige udvalg af markveje, markvandringer og lidt asfaltvej. Det er et bakket landskab, afvekslende mellem græsmarker og små skove og hegn. Fra Wickham forløber pilgrimsruten op over Portdown Hill ved Cosham. Pashøjde 150 m. Og der vandres på begge sider af bakkekammen ca. 125 m op/ned. Det var desværre diset vejr, men udsigten på pashøjden er vidtstrakt mod både nord mod London og syd over Portsmouth og Kanalkysten. Fra Cosham er der byvandring de næste 10 km ind til den Anglikanske Katedral, der ligger næsten helt ud til Portsmouth Harbur i den gamle bydel på Portsea Island. Det første kilometer ind til havnen vandres langs Hilsea Moat, der adskiller fastlandet med Portsea Island, som omfatter det nye Portsmouth og sidst ud mod Kanalkysten den gamle bydel med havn. Portsea Island er omkring 6 km lang og 5 km bred. Kort inde i den gamle bymidte ligger den Katolske Katedral indviet til Johannes Døberen. Så jeg besøgte først den Katolske og efterfølgende den Anglikanske Katedral, der er indviet til St. Thomas af Canterbury. Der er kun 2 byer i England med to katedraler, den anden by er Liverpool. Portsmouth er fra middelalderen fæstningsby og havn for den Royal British Marine. Katedralen toges i brug i 1180. Den er opført i romansk stil og senest i Neo-Byzantisk stil. I 1449 blev biskoppen af Chichester myrdet i katedralen af lokale sømænd. Det betød at byens borgere blev ekskommunikeret og katedralen lukket i 60 år og først åbnet igen i 1508. Selv om katedralen har været igennem mange krige har den aldrig lidt større skader, hverken ude eller inde.

ST. JOSEPH’S WAY – 2025 – DAG 3

Start byAlton – West Meon
Dato22. april 2025
Vejr+ 10C – +18C sol/overskyet
Højdemeter op285 m
Højdemeter ned300 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt61 km

Jeg havde naturligvis booket overnatningssted I Alton i den fjerneste ende i forhold til dagens slutmål i West Meon, så jeg måtte vandre hele byen igennem. Trafikken efter Bank Holiday var godt nok massiv her til morgen. Bilerne kørte i halen på hinanden på hovedgaden. Skolebørnene i deres skoleuniform var på vej i skole. Så både forældre og børn var der mange af. Efter al den støj og tummel var det skønt at komme ud af byen. Første lille hyggelige forstad er Chawton, en tidslomme med velholdte huse med tråtage og haver med passede blomsterbede og slåede græsplæner. Årsagen er, at byen husede de sidste 8 leveår af den berømte engelske romanforfatteren Jane Austen. Hendes hus er nu museum. Så derfor er der mange besøgende, der kommer byen og det er beboerne opmærksomme på, hvorfor byen holdes i pæn og smuk stand. Når der vandres ud fra byen kommer man direkte ud på den en bred grusvej, der bliver smallere og smallere og ender i en skovsti. Efter noget tid vandrind gennem skov, vandres ind i en mindre by og pilgrimsvejen går direkte gennem et større havecenters parkerings- og lagerområde. Havecentret handler ikke blot med blomster og haveartikler, men er et mindre indkøbscenter med alt fra fødevarer, tøj, gaveartikler, bøger, hunde- og andre dyreartikler og meget andet og selvfølgelig en hyggelig cafe. Det passede tidsmæssigt med at holde pause og jeg bestilte en Cream Tea. Der er en kande the, en scorne, clotted cream og jam. Et passende mellemmåltider. Herefter vandres igennem den ene fårefold efter den anden. De er store og fyldt med moderfår med lam, nogle kun daggamle. På en af foldene gik der helt hvide alpacaer. Man kikker noget, når sådan en kommer hen mod een. De er ret nysgerige. For at komme fra fold til fold skal man enten gennem kissinggates eller kravle over stents. De sidste er nærmest en trappe med et par trin på hver side af hegnet der skal over. Når man har gjort det adskillige gange på 20 km er man godt træt af at kravle over de hegn. Meget af dagens vandring var direkte over tilsåede marker eller tværs igennem marker med raps, der nu er skriggule og med den karaktereristiske skarpe lugt. Det slog mig, at der ikke var nogen vandløb jeg skulle over, i det ellers bakkede landskab. Der er ret bakket med disse bløde rullede bakker, som man skal op og ned af. Så det blev til en del højdemeter. Det er nu ikke for at pashøjden er så voldsom – 225 m, men nok til at man bliver træt i benene. West Meon er en lille landsby med knap 1000 indbyggere, en kirke, et forsamlingshus og en pub. Jeg overnatter på pubben The Thomas Lord i West Meon. Pubben har i baghaven opført nogle nye træhuse, hvor der i hvert er indrettet et moderne værelse med badeværelse. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £ 152.

ST. JOSEPH’S WAY – 2025 – DAG 2

Start byFarnham – Alton
Dato21. april 2025
Vejr+ 12C – +15C overskyet
Højdemeter op100 m
Højdemeter ned100 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt36 km

I dag er der ingen byer mellem Farnham og Alton. Pilgrimsvandringen er på en vekslen mellem at vandre på små lokale asfaltveje, skov- og markstier eller direkte i et trådt spor over marker. Det er ganske almindeligt at en selv behandlet mark kan der vandres i kanten af eller tværs over. “Right of way” eller “Footpaths” som det kaldes. Vejrudsigten lød godt nok på, at det kunne regne lidt sidst på eftermiddagen. Det meste af dagen truede det også med at regne, dog nåede jeg til Alton inden der kom regn. Kontrasten fra, at der i går var uventede oplevelser, til dagens stille og rolige fremdrift var stor. Også kontrasten var mærkbar fra de store overdådige kirker i går, til mødet med de små ydmyge, slidte, sognekirke der kom mig i møde i dag, der kæmper for overlevelsen enten ved at blive brugt til forsamlingshus eller til privat børnepasning, så de små samfund kan hænge sammen. Den udvikling ses også andre steder i andre lande. Antallet af kirkelige handlinger skæres ned. Kommer jeg forbi en kirke på min vandring og den er åben, besøger jeg den gerne. Jeg synes det er interessant at se arkitekturen, de forskellige indretninger, de religiøse figurer og opbygningen omkring kirkens alter. Og man kan også se om kirken tidligere har haft mægtige, økonomiske velstillede eller religiøse understøtter. I dag var det de ydmyge kirkers dag. Men de bidrager også til pilgrimmens komfort. De giver husly i dårligt vejr, rum for at kunne holde pause og sidde ned, have en fredffyldt stund til eftertænksomhed, eller få fyldt vandflaske op, og lette pilgrimmens “vandtryk” ikke at forglemme. Området jeg vandre i her i Sydengland er meget befolket. Det betyder at landet er opdyrket til landbrug og anden benyttelse, byerne er arealmæssigt store, men trods det, så passes der på den tilbageværende natur. Husdyr sættes fri for græsning, stier holdes rene og netværket af Footpaths gør det muligt at vandre lange stræk uden anden trafik end andre vandrere. Jeg er nået til Alton er en købstad på 20.000 indbyggere, der kendes fra den engelske Domesday Book Survey fra 1086. Domesday Book var grundlaget for normannernes skatteopkrævning. En matrikelfortegnelse. Den er en forgænger for den danske 1664 matrikel, der også var grundlag for enevælde kongens skatteopkrævning på jord. Vejret var som omtalt på nippet til regn. Ellers var det behageligt forårsvejr i langærmet t-shirt og lange bukser. Det sidste, da brombær allerede vokser godt ud på stierne og det gør skarentyde også.

I Alton havde jeg booket overnatning på Alton House Hotel. Hotellet ligger ud til den gennemgående vej i byens midte. er et pænt velhold hotel med restaurant. For overnatning inkl. morgenmad betalte jeg £60.

ST. JOSEPH’S WAY – 2025 – DAG 1

Start byFarnbrough – Farnham
Dato20. april 2025
Vejr+ 10C – +16C sol/overskyet
Højdemeter op125 m
Højdemeter ned125 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt18 km

Dagen i dag er en af dem, som man vil huske. Huske fordi den ikke blot var en dag med godt vandrevejr eller en behagelig rute i et dejligt landskab. Den vil blive husket for skønne oplevelser der i øvrigt hændte på vandringen, fordi jeg satte tid af til at opleve dem, frem for at jage kilometer på dagens vandring. Kun om søndagen er klosterkirken i St. Michaels Abbey, hvor pilgrisruten begynder mod Portsmouth åben for besøg. Klosteret ligger i udkanten af Farnborough. Om søndagen er der messe kl. 9:00. Så efter morgenmad vandrede jeg de 2 km til klosteret for at finde den fyldt med kirkegængere. Påskesøndag er jo en af de største helligdage også i den katolske kirke, derfor de mange kirkegængere. Gudstjenesten blev forret af 3 præster i flotte broderede messehageler hjulpet at flere, der assisterede med røgelseskar, bibellæsning og sang. Alt understøttet af klosterkirkens orgel, der har en meget smuk lyd. Jeg er jo ikke katolik, men jeg kan godt blive grebet at den liturgi, der er i katolske messer. Især indstiftelsen af nadveren. Jeg deltog i nadveren. Det er stående nadver, hvor der bliver udleveret brødet. Præsten drikker vinen ved indstiftelsen af nadveren. Efter endt gudstjeneste kontaktede jeg en af de sortklædte benediktinermunke for at få et stempel i mit pilgrimspas. Han bad mig om at vente ved klosteret hoveddør. Efter nogen tid kom munken og den præst, der ledede messen ud. Det viste sig, at præsten var klosterets abbed. Han gav mig stempel i pilgrimspasset og nævnte, at jeg var den første pilgrim, der blev givet et stempel efter St. Joseph’s Way var blevet officiel pilgrimsrute. Abbeden gav mig en velsignelse og ønskede mig god pilgrimsvandring. Det er den slags oplevelser der gør de værd at slide sig kilometer efter kilometer i al slags vejr på pilgrisvejene. Jeg vandrede de næste 10 km på afvekslende stier langs River Blackwater til Aldershot. Aldershot er garnisonsby for en af Royal Army store militærbaser. Ved indgangen til byen er to store kirke. Den ene knyttet til Den Skotske Kirke og den anden den Romersk-katolske. Messen var lige afsluttet i den katolske kirke, så jeg kunne gå ind og besøge den meget store kirke. Ved udgangen stod en meget høj statelig præst i din sorte præstekjole og talte med nogle medlemmer af menigheden, da jeg vandrede ind. Efter besøget i kirken gik jeg til udgangen og kontaktede præsten. Jeg spurgte om det var muligt at få et stempel i pilgrimspasset. Han måtte tilstå, at det var han ikke spurgt om tidligere. Men bad mig lige vente, så han kunne hente et stempel. Da han kom tilbage til mig med stemplet i hånden stemplede præsten passet med den kommentar, at stemplet var et biskop stempel. Han var overført fra Westminster Stift, som katolsk general feltpræst i det engelske militær. Hans statur udviste myndighed, sikker og elskværdige. Med de særlige oplevelser i bagagen, kunne jeg fortsætte vandringen på dagens sidste 8 kilometer til Farnham igennem et bakket hedelandskab med gyvel i gul blomst så langt øjet rakte. Farnham er en traditionel engelsk markedsby på 40.000 indbyggere. Her har jeg indlogeret mig på Bush Hotel, som er et større hyggeligt hotel med gode værelser.

For overnatning inkl. morgenmad på Bush Hotel betalt jeg £ 135.